Spørgsmål og svar
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
På øvre øjenlåg er årsagen ofte en blanding af løs og overskydende hud samt frembulende fedt bag øjenlåget. Under operationen fjernes både overskydende hud og evt. også fedtpuderne. Hvis man har poser og mørke rande under øjnene, er det typisk en kombination af fedt og løs hud på nedre øjenlåg. Ved operationen fjerner man fedtet og et stykke af øjenlågshuden, hvorved huden strammes op og bliver mere jævn.
Ønsker man både øvre og nedre øjenlågsplastik kan det udføres i samme operation i både fuld bedøvelse og lokalbedøvelse.
På Lift Clinic koster en øvre øjenlågsoperation 12.000 kr., mens en nedre øjenlågsoperation koster 16.000 kr. Priserne er angivet i lokalbedøvelse, og der kommer et tillæg på 3.500,-, hvis man ønsker at få operationen i fuld bedøvelse.
Priserne er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.
På Lift Clinic kan du låne til din øjenlågsoperation rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.
Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende job, skal du forvente 7-10 dages sygemelding.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
I timerne efter operationen hæver man ofte op og får blå mærker omkring øjnene. Det kan føles som om, at man ikke kan åbne øjnene og synet kan være lidt sløret i de første timer efter operationen. De første 3-4 dage er det meget vigtigt at lægge is på øjnene jævnligt. Det mindsker hævelse, misfarvning og ubehag. Du kan bruge is, frosne ærter eller andet koldt. Det er vigtigt at bruge et rent viskestykke eller lignende, da såret ikke må blive beskidt og dermed inficeret.
I de første par døgn efter operationen, er der en meget lille risiko for, at der opstår en blødning. Kommer der nogle dråber blod, tørrer man det bare væk, og det er helt normalt. Bliver sårene tiltagende røde og kommer der lidt pus, kan det være et tegn på infektion, og her bør du kontakte klinikken.
Spis og drik som du plejer, dog skal du undgå alkohol og endnu vigtigere tobak de første 6 uger efter operationen. Undgå meget varm mad og drikke de første par døgn.
På 3. dagen må du gerne gå i brusebad. Det lille brune plaster på operationssåret kan godt tåle vand. Lad det lufttørre efter badet. Plasteret skal du lade sidde på indtil kontrollen ca. 7 dage efter operationen.
Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 3 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.
Det er vigtigt, at du ikke får hovedet under hjertehøjde den første uge. Vi anbefaler, at du den første uge ligger på ryggen med hovedet højt for at undgå uønsket blødning. Læg med fordel et par ekstra puder i ryggen.
Du må køre bil umiddelbart efter operationen, hvis du føler dig klar til det. Du må ikke køre bil, hvis du tager stærk smertestillende medicin.
Operation på øvre og nedre øjenlåg er en sikker operation med få komplikationer, når den udføres korrekt. Dog er der som ved alle andre operationer en lille risiko for komplikationer.
Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.
Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.