Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Brystvorter

En brystvorteoperation er til dig, der er generet af, at brystvorten er indadvent eller længere, end hvad du ønsker. Det kan også være, at du oplever, at det brune område omkring brystvorten er for stort. Alle disse tre tilstande kan korrigeres med mindre kirugiske indgreb.

Er brystvorten indadvendt løsnes vævet under brystvorten, hvorved brystvorten kommer frem og får et mere harmonisk udtryk. Er brystvorten længere, end man ønsker, så kan dette korrigeres med et mindre kirurgisk indgreb, hvor man gør brystvorten kortere og skaber en smukkere form.

Synes man, at det brune område omkring brystvorten er for stort, kan man korrigere dette ved at fjerne en del af det brune område.

En brystvorteoperation er et mindre kirurgisk indgreb og tager typisk 30 min.

Prisen på en operation af brystvorter afhænger af operations type. Nedenstående finder du vores vejlendende priser, som er angivet i lokalbedøvelse – den endelige pris får du til forundersøgelsen.

  • Korrektion af indadvendte brystvorter: 10.500,-
  • Brystvortereduktion i lokalbedøvelse: 8.000,-
  • Areolareduktion (det brune omkring brystvorten): 10.000,-

På Lift Clinic kan du låne til din brystvorteoperation rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.

På Lift Clinic foretages en operation af brystvorter som oftest i lokalbedøvelse. Ønsker du at få foretaget operationen i fuld bedøvelse, så er dette muligt – der vil dog komme tillæg på 3.500 kr. Dette aftales med plastikkirurgen til forundersøgelsen.

En operation af brystvorter er et mindre kirurgisk indgreb, og langt de fleste kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage. Har du et mere fysisk krævende job, skal du forvente 1 uges sygemelding.
Du skal forvente at opleve lette smerter og ømhed i de første par dage efter operationen, hvilket kan lindres med smertestillende medicin. Du får medicin med hjem til de første par dage, men det er en god idé at købe håndkøbsmedicin (paracetamol og lign.) til tiden efter operationen.
Du skal forvente, at der kan gå 3-6 måneder, før du kan se resultatet af en operation af brystvorter. I nogle tilfælde kan der gå op til et år, før at arret er blegnet og helet helt.
Du kan forvente en meget lang holdbarhed ved alle tre indgreb. Dog skal man være opmærksom på, at det brune område omkring brystforten også kaldet areola kan ”strække sig” efter nogle år.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en brystvorteoperation til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 4 uger efter operationen, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 4 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

Man vil typisk være klar til at tage hjem ca. 1 time efter operationen.
2-3 dage efter din brystvorteoperation kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.
Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4 uger. Vi anbefaler desuden, at du undgår tunge løft de første 4 uger efter operationen. Du kan bevæge dig rundt og gå ture, når du vil.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker, hævelse og misfarvning af operationsområdet. Dette vil være mest udtalt de første par dage efter operationen og vil løbende aftage.

Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.

Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 6 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med minimum solfaktor 30 og en UV-top, hvis du opholder dig i solen i længere tid.

Det er individuelt, hvordan ar heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved denne operation. Det er derfor vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen. Man skal forvente, at arret først ses modnet efter ca. 3-6 måneder.
Nej, det er ikke farligt at få en brystvorteoperation, og det er et mindre kirurgisk indgreb, der er få komplikationer forbundet med. Dog er der, som ved alle kirurgiske indgreb, en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med operationen.

En operation af brystvorterne er en sikker operation med få komplikationer, når den udføres korrekt. Dog er der som ved alle andre operationer en risiko for komplikationer;

  • Blødning. Behandlingskrævende blødninger er meget sjældne ved kirurgi på brystvorter og kommer oftest, inden man udskrives. Dog kan man godt få blå mærker i det opererede område, hvilket ikke påvirker resultatet.
  • Nedsat følesans i brystvorterne.
  • Svien og en brændende fornemmelse.
  • Hvis arrene i meget sjældne tilfælde ikke heler tilfredsstillende op, kan man efter 3-6 måneder korrigere arret.
  • Asymmetri i både brystvorterne og areola. Dette ses oftest, hvis man allerede før operationen har en asymmetri.
  • Infektion. I under 1% af operationerne kan efterforløbet kompliceres af infektion, som oftest behandles med tabletter.

I langt de fleste tilfælde er det ikke muligt at få en brystvorteoperation betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation”. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.