Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Fedttransplantation til ansigt

En fedttransplantation til ansigtet er en nyere teknik, hvor man i stedet for hyaluronsyre-fillere (Restylane, Juvederm og lign.) bruger kroppens eget væv til fx at fremhæve kindben eller kæbelinjen. Operationen har vundet stigende popularitet, da man med dette indgreb får et permanent resultat.

Da fedtcellerne er meget sårbare, kan man forvente, at ca. 60-70% af det transplanterede fedt overlever. Det kan derfor være nødvendigt med to og nogle gange tre operationer med ca. 3 måneders mellemrum for at opnå det ønskede resultat. Du kan læse mere her på siden.

Operationen egner sig specielt til dem, som tidligere har prøvet traditionelle fillere og nu ønsker et mere permanent resultat. Hvis du ryger vil mindre af det transplanterede fedt overleve, derfor fraråder vi som altid, at man ryger.
Resultatet holder hele livet. Men det er vigtigt at vide, at resultatet kan ændre sig, hvis du enten går op eller ned i vægt. Bemærk, at holdbarheden af resultatet varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv.
Efter operationen vil ansigtet oftest være hævet og med mindre misfarvninger på grund af mindre, overfladiske blødninger. Dette fortager sig oftest efter et par uger, men det kan vare længere. Det endelige resultat ses typisk efter 4-6 uger.
På Lift Clinic koster en fedttransplantation til ansigtet i lokalbedøvelse fra 14.000 kr. Alle vores priser er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.

På Lift Clinic kan du låne til din behandling rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.

Du kan begynde at arbejde efter nogle få dage, men har du et fysisk hårdt arbejde anbefaler vi ca. 2 ugers sygemelding.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde operationen til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen.
På Lift Clinic foretages operationen som oftest i lokalbedøvelse, men kan også udføres i fuld bedøvelse, hvilket besluttes til forundersøgelsen.
Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. For at forebygge infektioner gives der antibiotika i en blodåre inden operationens start. Kirurgen starter med at foretage en fedtsugning af det aftalte område. Herefter slynges fedtet forsigtigt og gøres klar til transplantationen, hvorefter det koncentrerede fedt overføres til mindre sprøjter og sprøjtes ind i underhuden. Afslutningsvist syes huden sammen med en tynd tråd.
En fedttransplantation til ansigtet tager typisk 1 time.
Du skal forvente at opleve smerter i tiden efter operationen. Inden du udskrives, sikrer vi os, at du er godt smertedækket og forberedt på, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem. Det er individuelt, hvor mange smerter der er forbundet med operationen.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

I tilfælde af lokalbedøvelse vil man typisk være klar til at tage hjem ca. 1 time efter operationen. Hvis man derimod har været i fuld bedøvelse, vil man som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen.

Efter 2-3 dage kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.

Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Du må selv køre bil, når du føler dig klar til det. Dog tidligst dagen efter operationen. Du må ikke køre bil, hvis du tager stærk smertestillende medicin.
Vi anbefaler, at du sover på ryggen de første 4 uger efter operationen. På den måde undgå man at lægge tryk på det transplanterede område. Brug evt. ekstra puder for at modvirke hævelsen.
Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4 uger, men det er vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter. Du kan gå ture og cykle, når du vil.
De første 4 uger efter operationen bør du holde et lavere aktivitetsniveau og undgå tunge løft.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning af området. Dette vil typisk aftage inden for et par uger.
Antallet af ar er forskelligt alt efter, hvor mange områder der skal fedtsuges. Hvert ar fra fedtsugningen måler 2-3 mm og er lukket med en lille sytråd. Sårene er oftest nærmest usynlige efter 6-9 måneder. Der er en lille risiko for, at man kan få grimme og skræmmende ar.
Det er individuelt, hvordan ar heler. Har man tidligere haft problemer med uskøn ardannelse, så kan man også forvente det ved denne operation. Det er vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.

Når sårene er helet helt op og skorperne falder af, så bør du smøre dine ar med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører dine ar i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arrene i op til 6 måneder efter operationen.

Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.

Det er ikke muligt at få en fedttransplantation til ansigtet betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation”. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.