Spørgsmål og svar
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Et halsløft er et kirurgisk indgreb, hvor man fjerner den overskydende og slappe hud på halsen for et friskere og mere ungdommeligt udseende. Hvis den løse hud ikke blot er svarende til en kalkunhage, så kan der være behov for et udvidet halsløft. Ved et udvidet halsløft bliver huden og muskulaturen på hele halsen opstrammet.
Ved et halsløft fjerner man den overskydende hud under hagen og på forsiden af halsen, og man fjerner så meget hud som muligt. Hvis musklerne på forsiden af halsen er ”gået fra hinanden”, syr vi musklerne sammen. Arret placeres som regel i en af de vandrette linjer på halsen for at skjule det bedst muligt. Det kan også placeres fra hagen og ned til midt på halsen.
Ved et udvidet halsløft bliver huden og muskulaturen på hele halsen opstrammet. Arret lægges omkring ørerne og giver en bedre opstramning uden synlige ar på halsen.
På Lift Clinic kan du låne til dit halsløft rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.
Operationen egner sig ikke til unge mennesker, men derimod til personer over 50 år. Det skyldes, at arret bliver tydeligere på en ung end en ældet hud. Vi kan derudover ikke tilbyde operationen til personer med en BMI på over 30 eller ved alvorlige sygdomme som kræft, hjertekar-sygdomme og i tilfælde af dårligt reguleret diabetes 2 eller for højt blodtryk mv.
Når operationen er overstået, vil du blive kørt ind på vores opvågningsstue, hvor vores opvågningssygeplejersker vil passe godt på dig og informere dig om det videre forløb.
Hvis du har været i lokalbedøvelse, så vil du være klar til at tage hjem efter ca. 1 time. Hvis du derimod har været i fuld bedøvelse, så vil du formentlig være klar til at tage hjem ca. 2-3 timer efter operationen. Skal du have foretaget et udvidet halsløft, skal du i nogle tilfælde være indlagt til dagen efter. Dette besluttes til forundersøgelsen.
Der går som oftest mellem 3-6 måneder før, du kan se det endelige resultat af et halsløft. Der kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
På 3. dagen må du gerne gå i brusebad, men kun fra halsen og ned. Det anbefales at vente med at få hovedet under vand, indtil hovedbandagen er fjernet efter 7 dage.
Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 3 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.
De første døgn efter operationen oplever man ofte hævelse og en strammende følelse, hvilket er normalt. Det er også normalt, at det siver lidt fra sårene ved ørerne. Det er vigtigt, at du tager medicinen, du har fået med, da denne mindsker smerter og ubehag.
I de første par døgn efter operationen, er der en meget lille risiko for, at der opstår en blødning. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje med operationsområdet. Hæver det pludselig voldsomt op og bliver helt hårdt, skal du kontakte din kirurg med det samme på det nummer, du har fået med hjem.
Den første tid efter operationen er det vigtigt at hvile meget, da kroppen har brug for det. Dog skal du huske at gå en lille tur ca. en gang i timen, når du er vågen for at sikre blodcirkulationen. Spis og drik som du plejer, dog skal du undgå alkohol og endnu vigtigere rygning de første 6 uger efter operationen.
Selvom du føler dig frisk og mærker hurtig fremgang, er det vigtigt, at du de første 4-6 uger undgår hård træning, hvor pulsen kommer op. Når du herefter starter op med motion, skal du begynde stille og roligt og hele tiden mærke efter, om du får smerter.
Hvis du får smerter, skal du stoppe med træningen. Det er dog meget vigtigt at bevæge sig og gå ture i et roligt tempo og ikke være sengeliggende.
Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.
Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.
Ved et halsløft placeres arret som regel i en af de vandrette linjer på halsen for at camouflere det bedst muligt. Det kan også placeres fra hagen og ned til midt på halsen Arret vil i starten være rødt og synligt, men dette vil aftage i månederne efter operationen. Det kan tage et år før, at arret er blegnet og helet helt. Der er en lille risiko for, at man kan få et grimt og skræmmende ar. I sådan et tilbyde vil vi tilbyde at korrigere det.
Ved et udvidet halsløft lægges arret omkring ørerne og giver en bedre opstramning uden synlige ar på halsen.
Nedenfor har vi gennemgået de komplikationer, der kan forekomme ved et udvidet halsløft.