Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Brystforstørrelse med eget fedt

En brystforstørrelse med eget fedt foregår ved, at man fedtsuger et eller flere områder, hvorefter fedtet renses for blod og urenheder, hvorefter det sprøjtes ind omkring brystvævet for øget volumen. Læs mere om operationen her på siden.

Resultatet holder hele livet, men det er vigtigt at vide, at resultatet kan påvirkes, hvis du går enten op eller ned i vægt. Bemærk, at holdbarheden af resultatet varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv.

Operationen egner sig til kvinder, som ønsker en permanent brystforstørrelse, har et asymmetrisk bryst og/eller ønsker en kombineret brystforstørrelse og fedtsugning. Den ideelle kandidat til en BFO med eget fedt har et BMI på 20-30 og er ikke-ryger. Har du brystimplantater og har fået kapseldannelse, kan det være en velegnet teknik at erstatte implantaterne med eget fedt for at undgå kapseldannelse senere hen. Behandlingen egner sig ikke til kvinder med ønske om en meget stor barm.

På Lift Clinic koster en brystforstørrelse med eget fedt 39.000 kr. Bliver det nødvendigt med en efterfølgende operation for at få den ønskede volumen koster 2. behandling 32.000 kr. Priserne er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.

På Lift Clinic kan du låne til din BFO med eget fedt rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.

Når operationen er overstået, vil du blive kørt ind på en af vores opvågningsstuer, hvor vores opvågningssygeplejersker vil passe godt på dig og informere dig om det videre forløb. Som oftest vil du være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen.
Fordelen ved at få en fedttransplantation til brystet er, at man undgår at få et fremmedlegeme ind i kroppen, og da risikoen for komplikationer er meget lille. Dertil undgår man at skulle have udskiftet sine brystimplantater senere hen i livet.

Operationen tager mellem 1,5-2 timer.

På Lift Clinic foretages en brystforstørrelse med eget fedt i fuld bedøvelse. Nogle dage inden operationen modtager du en e-mail med informationer om mødetid, faste og andre praktiske forhold.
Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Den første uge efter operationen vil brystet være betragteligt hævet. Efter hævelsen har lagt sig, vil der komme en yderligere reduktion i volumen de første ca. 4-8 uger, hvorefter det endelige resultat kan vurderes.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 4 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 4 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.

På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en BFO med eget fedt til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen. Optimalt skal man have en BMI på mellem 20-30.

Da det er meget vigtigt, at temperaturen omkring de transplanterede fedtceller ikke bliver for lav, pakker vi dit bryst ind i en varmende vat-forbinding, som du skal have på i 3 dage. Endvidere er det vigtigt, at du ikke får tryk og kulde på brystet de første ca. 4 uger. Bøjle bh’er anbefaler vi, at du venter 3 måneder med at bruge.

Du vil få komprimerende forbindinger på de fedtsugede områder i form af mavebælte, korte- eller lange cykelbukser, som skal bruges i ca. 6 uger for at få det bedste resultat efter fedtsugningen.

Efter 2-3 dage kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.

Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 3 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Efter en brystforstørrelse med eget fedt bør du som minimum vente 4 uger med at sove på maven. Begynd først at sove på maven, når det føles komfortabelt. Lyt til din krop, og find en anden soveposition, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt.

Vi anbefaler, at du udelukkende sover på ryggen de første 4 uger efter din brystforstørrende operation med eget fedt. Derefter kan du sove på siden, hvis det føles komfortabelt. 

Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4-6 uger, men det er vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter. Du kan gå ture, når du vil.

Du bør undgå meget tunge løft i ugerne efter din BFO med eget fedt.

Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning af brystet samt de områder, hvor du har fået foretaget en fedtsugning. Dette vil typisk aftage inden for et par uger.

Du skal forvente at opleve smerter i tiden efter din operation. Når du vågner, vil du oftest føle dig øm og spændt og vil have brug for smertestillende medicin. Inden du udskrives, sikrer vi os, at du er godt smertedækket og forberedt på, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem.

Langt de fleste kvinder kan amme helt normalt efter en BFO med eget fedt. Man beskadiger nemlig ikke mælkekirtlerne ved operationen.

Du bør vente 3 måneder, før du går helt uden bh efter operationen.

Vent 3 måneder med at bruge bøjle og push-up bh, da det kan skabe irritation omkring arret. Det er altid vigtigt at lytte til sin krop – føles det ubehageligt eller generende med den bh, du bruger, så find en anden løsning.

Nej, det er ikke farligt at få en BFO med eget fedt, men ved alle kirurgiske indgreb så er der en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med operationen. Du kan læse mere her på siden.

Beskyt dit ar mod sollys de første 12 måneder, og brug solcreme med minimum solfaktor 30 og en UV-top, hvis du opholder dig i solen i længere tid. Vi anbefaler desuden, at du smører arret med plejeproduktet IS Clinical SHEALD Recovery Balm 1-2 gange om dagen, når såret er helet op og skorpen er faldet af. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, afhjælper tør hud, fremmer en hurtig heling og forebygger ar-dannelse.

De små huller i huden, som fedtet sprøjtes ind igennem, bliver som oftest ikke synlige. I de fedtsugede områder vil du kun få små ar. Antallet af ar er forskelligt alt efter, hvor mange områder der skal fedtsuges. Hvert ar måler 2-3 mm. I starten vil de være røde og hævede, men dette vil typisk aftage efter noget tid. Arrene er oftest nærmest usynlige efter 6-9 måneder.

Det er individuelt, hvordan man heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved denne operation. Det er derfor vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.

Er du over 40 år, eller har nogen i din tætte familie haft brystkræft, så anbefaler vi, at du får en mammografi forud for din brystforstørrende operation.

Det er muligt at få foretaget en kontrol for brystkræft efter, man har fået en BFO med eget fedt. Der kan dog være en minimal risiko for, at de små områder med fedtvæv omdannes til arvæv inde i brystet. Dette vil kunne forveksles med en knude i brystet. Mammografi kan udføres og vil i de fleste tilfælde kunne udelukke, at det drejer sig om en ondartet knude. Opstår der tvivl, bør en sådan knude undersøges med en biopsi.

I langt de fleste tilfælde er det ikke muligt at få en BFO med eget fedt betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en kosmetisk indikation. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.