Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Hageimplantat

En hageforstørrelse med et implantat er for dig, der har en uskarp overgang mellem hage og hals. Du synes måske, at din hage er for vigende, eller at din kæbelinje og hage ikke er markant nok. Et hageimplantat kan være med til at skabe harmoni i ansigtet og i nogle tilfælde få én til at se yngre ud. En mere markeret hage kan tilmed give dit ansigt et mere proportioneret udseende i profil.

Resultatet holder i mange år. Det hageimplantat, som vi anvender på Lift Clinic, er produceret af silikone, som formentlig holder livet ud. Der kan dog opstå gener eller komplikationer senere hen, og man kan ikke garantere, at implantatet ikke skal skiftes på et tidspunkt.

Man skal være opmærksom på, at resultatet af et hageimplantat ændres i takt med kroppens naturlige aldring. Holdbarheden af resultatet varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv.

Der går som oftest mellem 3-6 måneder, før man kan se resultatet af operationen. Der kan i visse tilfælde gå helt op til 1 år, før man kan se det endelige resultat af en operation med et hageimplantat.

På Lift Clinic koster det fra 22.000 kr. at få indopereret et hageimplantat i lokalebedøvelse. Alle vores priser er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.

På Lift Clinic kan du låne til din operation med et hageimplantat rente- og gebyrfrit. På den måde kan du dele betalingen op uden at skulle betale ekstra for operationen. Du kan læse mere om vores finansieringsløsning med Resurs Bank her på siden.

På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde operationen til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen.
Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.
På Lift Clinic foretages en hageforstørrelse med et hageimplantat som oftest i fuld bedøvelse, men kan også udføres i lokalbedøvelse.
Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Hageimplantatet lægges ind via et snit under hagen. Der laves derefter en passende lomme til implantatet. Når hageimplantatet er lagt ind, så syes huden med tråde i underhuden.
En operation med et hageimplantat tager ca. 1 time.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

Hvis du har været i fuld bedøvelse, så vil du formentlig være klar til at tage hjem efter ca. 2-3 timer. Hvis du derimod har været i lokalbedøvelse, så vil du være klar til at tage hjem efter ca. 1 time.

2-3 dage efter du har fået et hageimplantat, kan du forsigtigt gå i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.

Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Du kan sove, som du finder det behageligt. 

Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4 uger, hvis dette ikke medfører smerter og gener. Vi anbefaler desuden, at du undgår tunge løft de første 4 uger efter operationen. Du kan bevæge dig rundt og gå ture, når du vil.
De første 4 uger efter din hageforstørrelse bør du holde et lavere aktivitetsniveau og undgå tunge løft.
Du må selv køre bil dagen efter operationen, hvis du føler dig klar til det. Du må ikke køre bil, hvis du tager stærk smertestillende medicin.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning af området. Dette vil typisk aftage inden for et par uger.
På Lift Clinic anvender vi silikoneimplantater fra Implantech, som er et af verdens førende firmaer indenfor implantater til ansigtet.
Et hageimplantat kommer i forskellige størrelser og former. Til din forundersøgelse foretages der en grundig opmåling og evaluering af, hvilket implantat der passer bedst til din ansigtsform og dine ønsker.

Nej, det er ikke farligt at få et hageimplantat, men som ved alle kosmetiske indgreb, så er der en lille risiko for komplikationer. Dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til din forundersøgelse vil du blive informeret om de risici, der er forbundet med at få indopereret et hageimplantat. Du kan læse mere her på siden.

Arret placeres enten under hagen eller på bagsiden af underlæben og er altså placeret meget diskret.
Det er individuelt, hvordan ar heler. Har man tidligere haft problemer med uskøn ardannelse, så kan man også forvente det ved denne operation. Det er vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.

Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.

Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.

Det er ikke muligt at få et hageimplantat betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation”. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.