Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Ponytail Lift

Et Ponytail Lift er en avanceret kikkertteknik, som giver et naturligt løft af pande og øjenbryn uden synlige ar. Udtrykket ”ponytail” afspejler, hvorledes et løft vil se ud, hvis man strammer håret i en ”hestehale” og dermed en løftning af øjenbrynene. Ved operationen strammes huden i panden og tindingen op, så øjenbrynene løftes.

Rynkerne i panden og over næseryggen (både de lodrette og de vandrette rynker) glattes ud. Et Ponytail Lift kan laves alene eller i kombination med et ansigtsløft eller en øjenlågsoperation.

Et Ponytail Lift er henvendt kvinder og mænd, som er kosmetisk generet af slap og rynket hud i panden, sunkne øjenbryn, løs hud på de øvre øjenlåg og rynker omkring øjnene. 

Har du tidligere fået foretaget en øjenlågsoperation, men stadig oplever tunge øjenomgivelser, så er denne operation en mulighed.

Resultatet af et Ponytail Lift er ikke varigt, da kroppens naturlige aldring fortsætter. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuelt og afhænger af huden og bindevævets kvalitet og elasticitet samt arvelige faktorer, rygning og solpåvirkning. I bedste tilfælde har man en effekt af et Ponytail Lift, som varer i op til 8-10 år.

Man begynder at se det endelige resultat af Ponytail Lift efter 3 måneder, men nogle gange tager processen længere tid. Vær indstillet på, at det kan tage op til 6 måneder.

På Lift Clinic koster et Ponytail Lift fra 65.000 kr. Alle vores priser er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.

Hos Lift Clinic kan du få finansieret dit Ponytail Lift gratis via Resurs Bank. Du kan låne op til 60.000 kr. til 0% i renter og 0 kr. i gebyr.

Vi samarbejder derudover med det danske firma Anyday, hvor du gratis kan dele din betaling op i 4 rater. Du kan ansøge om 100.000 i kredit. Læs mere om finansiering her på siden.

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding. Dette kan du drøfte med plastikkirurgen til forundersøgelsen.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde operationen til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med bedøvelsen og operationen.
På Lift Clinic foretages et Ponytail Lift altid i fuld bedøvelse.

Et Ponytail Lift tager ca. 3 timer.

Et Ponytail Lift varer ca. 3 timer og bliver foretaget i fuld bedøvelse. Kirurgen lægger 3-5 snit på 1-1,5 cm. inde i håret bag hårlinjen og bagud. Huden løsnes fremad ned til øjenhulen via en innovativ kikkertteknik, og rynkemusklerne ved næseroden fjernes, hvis rynkerne imellem øjenbrynene samtidig skal fjernes.

Hårgrænsen rykkes kun lidt tilbage ved et Ponytail Lift, hvorimod hårgrænsen rykkes meget tilbage ved et almindeligt pandeløft. Åbningerne i hårbunden lukkes med en synlig nylontråd eller klips, som fjernes til første kontrol efter 7 dage. Afslutningsvis bliver der lagt lokalbedøvelse i sårene, og man får en hovedforbinding på.

Hos nogle kan der være lidt blødning. I det tilfælde lægger vi et dræn, der kan lede blod og væske ud i en lille beholder. Et evt. dræn bliver fjernet dagen efter operationen. Ved et Ponytail Lift vil kun en mindre del af hårbunden være uden følesans i en periode i efterforløbet.

Du skal forvente at opleve smerter og gener i tiden efter dit Ponytail Lift. Inden du udskrives, sikrer vi os, at du er godt smertedækket og forberedt på, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem. Det er individuelt, hvor mange smerter der er forbundet med operationen.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter dit Ponytail Lift, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter et Ponytail Lift.

Du må tage bad dagen efter operationen, men du må ikke få hovedet under vand i de 7 dage, hvor du har forbindingen på. Af hensyn til at undgå blødning, bør du tage korte og kun lunkne bade de første par dage. Du må vaske hår, når hovedforbindingen er fjernet.

Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Vi anbefaler, at du ligger med hovedet højt de første dage efter operationen for at modvirke hævelsen.
Hovedforbindingen anbefaler vi, at du bruger både dag og nat i 7 dage. Du kan med fordel fortsætte med at bruge den om natten, hvis du fortsat oplever, at du hæver op i løbet af dagen.
Du kan starte forsigtigt op med hårdere fysisk aktivitet efter 4-6 uger. Lad være med at overtræne og mærk efter. Stop den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter. Du må gå ture og cykle, når du har lyst.
De første 4-6 uger efter operationen bør du holde et lavere aktivitetsniveau og undgå tunge løft.
Du må selv køre bil, når du føler dig klar til det og kan reagere normalt i en enhver situation. Du må ikke køre bil, hvis du tager stærk smertestillende medicin.
Undgå at blege, farve eller permanente håret i 2 uger efter operationen. Undgå derudover sollys på de misfarvede områder, da man kan risikere brun misfarvning i disse områder.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning af området. Dette vil typisk aftage inden for et par uger.

Nej, det er ikke farligt at få et Ponytail Lift, men som ved alle kosmetiske indgreb, så er der en lille risiko for komplikationer. Det tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil du blive informeret om de risici, der er forbundet med operationen. Du kan læse mere her på siden.

Nej man får ingen synlige ar ved et Ponytail Lift. Operationen foretages ved hjælp af innovativ kikkertteknologi, og efterlader derfor ingen synlige ar – i modsætning til traditionelle pande- eller øjenbrynsløft.

Man får 3-5 små ar på 1-1,5 cm. efter et Ponytail Lift, som vil være placeret inde i håret bag hårlinjen. Du vil typisk være hævet og røde i ugerne efter operationen, men er gemt i hårbunden. De vil med tiden blive smalle og lyse. Hos enkelte kan der være lidt hårtab i og omkring arrene, som sædvanligvis vokser ud igen. Der vil til stadighed være en lille diskret bule, skjult i håret, hvor arrene sidder.

7 dage efter operationen kommer du til opfølgning ved en af vores sygeplejersker. Her bliver tråde (klips) fjernet, og du bliver informeret om, hvordan du skal forholde dig i den kommende tid. Efter 6 måneder kommer du til din afsluttende kontrol hos din plastikkirurg. Her tages der efterbilleder, og resultatet af dit Ponytail Lift vurderes.

Der er heldigvis kun få mulige bivirkninger og komplikationer efter et Ponytail Lift sammenlignet med et traditionelt pande- eller øjenbrynsløft. De mulige komplikationer efter et Ponytail Lift er følgende:

  • Følenedsættelse: Der kan være følenedsættelse i hårbunden efter operationen, men følelsen bliver ofte normal igen med tiden. Hos enkelte er det dog permanent. Ved den endoskopiske teknik vil der kun være små områder omkring selve arret, som er følelsesløst. Der kan i enkelte tilfælde være prikkende og stikkende fornemmelser i hårbunden, som vil gå over af sig selv i løbet af nogle uger.
  • Ar: Arrene efter et Ponytail Lift vil typisk være røde og hævede, men gemt i hårbunden. De vil med tiden blive smalle og lyse. Hos enkelte kan der være lidt hårtab i og omkring arrene, som sædvanligvis vokser ud igen. Der vil til stadighed være en lille diskret bule, skjult i håret, hvor arrene sidder.
  • Infektion: Ved al kirurgi kan der komme infektion, som kan kræve behandling med antibiotika. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter, almen påvirkning og evt. feber. Hvis du ryger eller er overvægtig, er risikoen for infektion større.
  • Blødning: Blødning efter et Ponytail Lift ses sjældent, men kan opstå i det første døgn og kan i sjældne tilfælde være så voldsom, at det kan kræve en operation i fuld bedøvelse for at stoppe blødningen.
  • Nervepåvirkning: Nerverne til hårbunden kan være påvirkede og give anledning til permanent nedsat følesans. Desuden er der en lille risiko for beskadigelse af nerven til øjenbryn og pande. Denne risiko er lavere ved et Ponytail Lift (endoskopisk løft) sammenlignet med det traditionelle løft. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan løfte det ene øjenbryn. I 99% af tilfældene vil nervepåvirkningen til løft af øjenbryn være af en midlertidig og kortvarig periode på op til 3 mdr.
Det er ikke muligt at få et Ponytail Lifr betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation”. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.