Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Fjernelse af implantater

På Lift Clinic er den vejledende pris for at få fjernet sine brystimplantater i lokalbedøvelse 15.000 kr. Ønsker man at få foretaget operationen i fuld bedøvelse, kommer der et tillæg på 3.500 kr.

På Lift Clinic foretages operationen som oftest i lokalbedøvelse, men kan også foretages i fuld bedøvelse. Dette aftales med plastikkirurgen til forundersøgelsen.

På Lift Clinic kan du låne til at få fjernet dine brystimplantater rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.

På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde operationen til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.
Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.
Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 4 uger efter operationen, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 4 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

Det er individuelt, hvor mange smerter der er forbundet med operationen. Man skal dog forvente at opleve lette til moderate smerter i ugerne efter operationen, hvilket kan lindres med smertestillende medicin. Du får medicin med til de første par dage, men det er en god idé at købe håndkøbsmedicin (paracetamol og lign.) til tiden efter operationen.
Hvis brystimplantaterne er lagt ind i folden under brystet eller gennem brystvorten, vil det som oftest være muligt at fjerne implantaterne via det gamle ar. Har man derimod fået lagt implantaterne ind via armhulen, så vil det typisk være nødvendigt at lægge et snit i folden under brystet for at fjerne implantaterne.

I nogle tilfælde skal man forvente at få et lidt større ar. Er implantaterne lagt ind via et snit i armhulerne, så vil man som oftest være nødt til at lægge et nyt ar i brystfolden, når implantaterne skal fjernes.

Hvis man har Motiva Ergonomix implantater og har fået et mini-ar på 2-3 cm., så kan man forvente et lidt større ar på 4-5 cm., hvis man ønsker at få fjernet implantaterne.

Når man får fjernet sine brystimplantater, vil der som oftest være et hudoverskud, da implantaterne har udvidet huden. Jo større implantater du har, desto større et hudoverskud kan du forvente. Typisk vil huden trække sig sammen i månederne efter operationen, men nogle gange – og i tilfælde af meget store implantater – kan det være nødvendigt med et brystløft. Dette gennemgås med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Det er helt normalt, at der ses blå mærker, hævelse og misfarvning af operationsområdet. Dette vil være mest udtalt de første par dage og vil aftage i ugerne efter operationen.
2-3 dage efter du har fået fjernet dine brystimplantater, kan du forsigtigt gå i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.
Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport 4 uger efter operationen. Vi anbefaler desuden, at du undgår tunge løft de første 4 uger efter, du har fået fjernet dine implantater. Du kan bevæge dig rundt og gå ture, når du vil.

Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.

Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter arret mod sollys de første 6 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med minimum solfaktor 30 og en UV-top, hvis du opholder dig i solen i længere tid.

Det er individuelt, hvordan ar heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved denne operation. Det er derfor vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.
Nej, det er ikke farligt at få fjernet sine brystimplantater. Dog er der, som ved alle kirurgiske indgreb, en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med operationen.

Selvom det oftest er helt problemfrit at få fjernet sine brystimplantater, så er der i det følgende gennemgået de mulige komplikationer, der kan opstå ved en sådan operation.

  • Nogle gange kan der efter operationen opstå en blødning. Dette vil som oftest kræve en ny operation, hvor blødningen stoppes og blodet fjernes. Risikoen er ca 1%.
  • Risikoen for sårinfektion er 1%. Dette kan sædvanligvis behandles med antibiotika.
  • Risikoen for infektion er 0,5 %. Det kan opstå på alle tidspunkter, men vil oftest ses inden for de første 14 dage. Infektionen behandles med antibiotika.
  • Brystvorterne kan blive mere eller mindre følsomme og i sjældne tilfælde følelsesløse. Risikoen er op til 1%.
  • Efter operation på brystet ser man ofte hævelse. Denne aftager stille og roligt over de første 4-6 uger.
  • Det er normalt med smerter efter operationen. Oftest forsvinder smerterne stille og roligt, men i sjældne tilfælde kan smerterne være langvarige. I yderst sjældne tilfælde kan smerterne blive kroniske.
  • Fortykkede og eller breddeforøgede ar.
  • Serom < 1 %. Væskeophobning, der i nogle tilfælde udtømmes.
  • Vævsdød i forbindelse med manglende blodforsyning til huden. Dette opstår meget sjældent.

I nogle tilfælde er det muligt at få dækket operationen af det offentlige sundhedsvæsen, hvis ens brystimplantater bevirker fysiske gener. Hvis ønsket om fjernelse af implantater er af kosmetisk karakter, så er det som oftest ikke muligt, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation”. Hos Lift Clinic kan vi ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.