Spørgsmål og svar
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.
➔ Gratis forundersøgelser i København. Book tid.
Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid.
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Et ansigtsløft hjælper til at mindske alderstegn i dit ansigt, så du får et mere ungdommeligt udseende. Det er for dig, der vil have rettet kæbelinjen op, få fjernet hamsterposer og evt. også få strammet huden op på halsen og herved komme en evt. kalkunhage til livs.
Er du endnu ikke er begyndt at hænge alt for meget i ansigtet, så kan der være tale om et mini ansigtsløft i stedet.
Resultatet af et ansigtsløft er ikke varigt, da kroppens naturlige aldring fortsætter og vil med tiden ændre resultatet.
Det afhænger specielt af huden og bindevævets kvalitet og elasticitet, men også af ydre påvirkninger som alkohol, rygning og solpåvirkning. I bedste tilfælde har du en effekt af operationen, som varer i op til 8-10 år. Holdbarheden varierer fra patient til patient. Læs mere om operationen her på siden.
Hvis der udelukkende er tale om løs hus på halsen, så er der tale om et halsløft. Hvis du derimod er generet af løs hud på enten øvre eller nedre øjenlåg, så er der tale om en øjenlågsoperation.
Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Snittet lægges fra området i håret over øret, ned foran øret, bueformet rundt om øreflippen og herefter op bag øret og bagud ind i hårkanten. Huden løsnes næsten frem til mundvigene og ned på halsen, så overskuddet kan fjernes uden stramning. Hyppigt foretages også en opstramning af den underliggende hinde (SMAS-plastik) for at få et mere varigt resultat. Hvis halsmusklen er slap, strammes den op. Dette sker ofte ved at lave et 2–3 cm. langt tværgående snit under hagen. Huden på halsens forside løsnes, og muskulaturen syes sammen i midtlinjen inde under huden.
Den operation, der kaldes et ansigtsløft, dækker over en lang række variationer af operationsteknikker. Hvilken variation, der er mest velegnet i dit tilfælde, afhænger af en individuel vurdering. Alle metoder har sine muligheder og begrænsninger, og én metode kan ikke anvendes på alle patienter.
Der kan komme blødning under operationen, og plastikkirurgen vil i dette tilfælde lægge et dræn (en lille plastikslange) ud gennem huden for at lede evt. blod væk fra såret. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning, og sårene bliver syet med selvopløselige tråde i de fleste tilfælde. Der sættes papirplastre over sårene. Der lægges til sidst en forbinding omkring hovedet.
På Lift Clinic koster et ansigtsløft fra 69.000 kr. Et mini facelift koster 30.000 kr. Priserne er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.
På Lift Clinic kan du låne op til 60.000 kr. rente- og gebyrfrit til dit ansigtsløft. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.
Der går som oftest mellem 3-6 måneder før, du kan se det endelige resultat af et ansigtsløft. Der kan i nogle tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat.
På Lift Clinic foretages ansigtsløft i fuld bedøvelse. De mindre ansigtsløft foretages som oftest i lokalbedøvelse, men dette aftales til forundersøgelsen. Nogle dage inden operationen modtager du en e-mail med informationer om mødetid, faste og andre praktiske forhold.
Du skal forvente at opleve smerter i tiden efter dit ansigtsløft. Inden du udskrives, sikrer vi os, at du er godt smertedækket og forberedt på, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem. Det er individuelt, hvor mange smerter der er forbundet med operationen.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde et ansigtsløft til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
Efter operationen skal du være indlagt til dagen efter, så vi kan holde godt øje med dig og sikre, at alt er, som det skal være. Morgenen efter din operation fjernes eventuelle dræn, hvorefter du kan tage hjem. Er der tale om et mindre ansigtsløft, så kan du som oftest tage hjem efter ca. 1 time, men dette aftaler du med din plastikkirurg til forundersøgelsen.
Du kan tage brusebad efter 2-3 dage – dog kun fra halsen og ned. Du skal vente med at få hovedet under vand, indtil hovedforbindingen er fjernet efter 7 dage.
Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.
Du skal benytte hovedforbindingen døgnet rundt i 7 dage. Hovedforbindingen giver kompression på halsen og kinderne. Du kan med fordel fortsætte med at bruge den om natten, hvis du fortsat oplever, at du hæver op i løbet af dagen.
Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4-6 uger. Du kan gå ture, når du vil.
De første 4-6 uger efter dit ansigtsløft bør du undgå meget tunge løft.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning i ansigtet. Dette vil typisk aftage inden for et par uger.
Nej, det er ikke farligt at få et ansigtsløft, men ved alle kirurgiske indgreb så er der en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med operationen. Du kan læse mere her på siden.
Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.
Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.
Ved en ansigtsløft kan man anvende mange forskellige teknikker, og hvordan arret lægges afhænger af den benyttede metode. På Lift Clinic benytter vi teknikker, så arrene bliver så diskrete så mulige, hvilket din plastikkirurg vil gennemgå med dig til forundersøgelsen.
Arrene vil i starten være røde og meget synlige, men dette vil aftage i månederne efter operationen. Det kan tage et år før, at arrene er blegnet og helet helt. Der er en lille risiko for, at man kan få grimme og skræmmende ar.
Det er individuelt, hvordan arret heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved denne operation. Det er derfor vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.
Det er ikke muligt at få et ansigtsløft betalt af det offentlige, da det vil blive vurderet som en “kosmetisk indikation. Desuden kan vi hos Lift Clinic ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.