Spørgsmål og svar
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.
➔ Gratis forundersøgelser i København. Book tid.
Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid.
Her på siden kan du få besvaret de ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med vores forskellige behandlinger. Du kan filtrere mellem de forskellige behandlinger ved at benytte nedenstående tags.
En brystreduktion er en kosmetisk operation, hvor man gør brystet mindre. Man reducerer tilmed det hæng, der er på brystet og skaber en pænere og mere rund form på brystet. Operationen har også en funktionel betydning, da mange kvinder med store og tunge bryster døjer med skulder- og nakkesmerter samt hudproblemer under brystet. Endvidere kan store bryster hæmme i forbindelse med sport, og det kan være svært at finde den rigtige bh. Læs mere her på siden.
Kvinder der er kosmetisk og/eller fysisk generet af sine store og tunge bryster.
Resultatet af en brystreduktion vil bestå i mange år frem, men med aldring vil ens eget væv kunne strække sig igen.
Endvidere er det vigtigt at vide, at brystet ændrer form, hvis man går meget op i vægt efter operationen.
Bemærk, at holdbarheden af resultatet varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv.
På Lift Clinic koster en brystreduktion 44.000 kr. Prisen er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.
På Lift Clinic kan du låne til din brystreducerende operation rente- og gebyrfrit. Du kan således dele betalingen op i mindre bidder uden at skulle betale ekstra for operationen. Vi tilbyder finansieringsløsningen i samarbejde med Resurs Bank, og du kan lave en låneansøgning her på siden.
Der går som oftest mellem 3-6 måneder før, du kan se det endelige resultat af din brystreduktion. Der kan i nogle tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat.
Du skal forvente at opleve smerter i tiden efter operationen. Derfor anbefaler vi, at du tager smertestillende medicin de første par uger efter operationen, hvilket du vil blive informeret nærmere om ved udskrivelsen. Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er forbundet med operationen.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en brystreduktion til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.
Efter en brystreduktion bør du som minimum vente 4 uger med at sove på maven. Begynd først at sove på maven, når det føles komfortabelt. Lyt til din krop, og find en anden soveposition, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt.
Vi anbefaler, at du udelukkende sover på ryggen de første 4 uger efter din brystreducerende operation. Derefter kan du sove på siden, hvis det føles komfortabelt.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen
Vi anbefaler, at du benytter den udleverede støttende bh dag og nat i 6 uger efter operationen, da den støtter brystet og reducerer evt. hævelse. Du må tage den af i forbindelse med bad, og når den skal vaskes. I dette tidsrum anbefaler vi, at du holder dig i ro. På den måde opnås det bedst mulige resultat.
Du bør vente 3 måneder, før du går helt uden bh efter din brystreducerende operation.
Vent 3 måneder med at bruge bøjle og push-up bh, da det kan skabe irritation omkring arret. Du kan i mellemtiden bruge en sports bh, fortsætte med at benytte den udleverede bh eller bruge en blød bh, der ikke føles generende. Det er altid vigtigt at lytte til sin krop – føles det ubehageligt eller generende med den bh, du bruger, så find en anden løsning.
Efter 2-3 dage kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.
Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.
Efter operationen bør du ikke lave fysisk hårdt arbejde og sport i ca. 4-6 uger, hvorefter du kan starte langsomt op igen. Det er vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter. Du kan gå ture, når du vil.
De første 4-6 uger efter din brystreducerende operation skal du undgå tunge løft.
Nej, det er ikke farligt at få en brystreduktion, men ved alle kirurgiske indgreb så er der en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med operationen. Du kan læse mere her på siden.
Når såret er helet helt op og skorpen falder af, så bør du smøre arret med et plejeprodukt 1-2 gange om dagen. Vi anbefaler IS Clinical SHEALD Recovery Balm. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, fremmer hurtig heling og hjælper med at forebygge ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører arret i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arret i op til 6 måneder efter operationen.
Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.
Placeringen af arrene afhænger af, hvor meget brystvæv der skal fjernes samt, hvilken metode der anvendes ved operationen. Arrene vil typisk være omkring brystvorteområdet og lodret ned til brystfolden under brystet.
Arrene vil i starten være røde og meget synlige, men dette vil aftage i månederne efter operationen. Det kan tage et år før, at arrene er blegnet og helet helt. Der er en lille risiko for, at man kan få grimme og skræmmende ar.
Det er individuelt, hvordan arrene heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved denne operation. Det er derfor vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.