Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Armplastik

En armplastik er et kirurgisk indgreb, hvor man reducerer mængden af løs hud på armene, hvilket giver en slankere arm.
Mænd og kvinder der er generet af løs hud på armene. Mange oplever sår og hudproblemer på indersiden af armene og er hæmmet i forbindelse med motion.
Ved en armplastik fjerner plastikkirurgen det overskydende hud på indersiden af armene. I nogle tilfælde er det nødvendigt at lægge et dræn for at opsamle overskydende blod. Dette skal fjernes på klinikken dagen efter operationen.
Resultatet af armplastik holder som oftest i mange år, men i takt med at man bliver ældre, vil ens eget eget væv kunne strække sig igen. Holdbarheden varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv.

Prisen på en armplastik er 42.000 kr. Prisen er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.

På Lift Clinic kan du låne til din armplastik rente- og gebyrfrit – 0 kr. i gebyr og 0% i renter. Du kan læse mere om vores finansieringsløsning med Resurs Bank her på siden.

På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en armplastik til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.
En armplastik tager 2-3 timer.
På Lift Clinic foretages en armplastik altid i fuld bedøvelse.
Man kan som oftest genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende job, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding.
Du skal forvente at opleve smerter og ømhed i de første par dage efter operationen, hvilket kan lindres med smertestillende medicin. Du får medicin med hjem til de første par dage, men det er en god idé at købe håndkøbsmedicin (paracetamol og lign.) til tiden efter operationen.
Der går typisk 3-6 måneder før, du kan se resultatet af en armplastik. Det kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før arret er blegnet og helet helt.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen, da der er højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for komplikationer som infektion, blødning og dårlig sårheling.

Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter en armplastik.

2-3 dage efter din armplastik kan du forsigtigt gå i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt.

Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Du må sove, som du finder det behageligt. For at mindske eventuel hævelse anbefaler vi, at du placerer puder under armene i dagene efter operationen.

Du skal anvende den udleverede kompressionsbandage i 6 uger efter din armplastik, som fremmer heling og reducerer evt. hævelse. Du må tage den af i forbindelse med bad, og når bandagen skal vaskes. I den periode bør du holde dig i ro.

Du kan langsomt begynde at træne eller dyrke sport efter 4-6 uger. Vi anbefaler desuden, at du undgår tunge løft de første 4-6 uger efter operationen. Du kan bevæge dig rundt og gå ture, når du vil.

Du må selv køre bil 1 uge efter operationen. Mærk efter, om det giver anledning til smerter, i så fald vent yderligere nogle dage med genoptagelse af bilkørsel. Du må ikke køre bil, hvis du tager stærk smertestillende medicin.
Det er helt normalt, at der forekommer blå mærker og misfarvning af armene. Dette vil være mest udtalt de første par dage efter operationen og vil løbende aftage.
Det er helt normalt, at armene hæver op efter en armplastik. Hævelsen aftager typisk i løbet af de første par uger. Hvis du oplever en tydelig hævelse af armene, anbefaler vi, at du placerer puder under armene, så de hæves.

Ja, man får synlige ar ved en armplastik. Arrene går på indersiden af armen fra albuen ned til armhulen.

Arrene vil i starten være røde og meget synlige, men dette vil aftage i månederne efter operationen. Det kan tage et år før, at arrene er blegnet og helet helt. Langt de fleste vil få flotte ar, men der er en lille risiko for, at man kan få et grimt og skræmmende ar.

Det er individuelt, hvordan ar heler, og har du tidligere haft problemer med ardannelse og grimme ar, så kan du også forvente det ved en armplastik. Det er vigtigt at oplyse om dette til forundersøgelsen.

Vi anbefaler, at du smører dine ar med plejeproduktet IS Clinical SHEALD Recovery Balm 1-2 gange om dagen, når sårene er helet op og skorperne er faldet af. Cremen stimulerer dannelsen af nye hudceller, afhjælper tør hud, fremmer en hurtig heling og forebygger uskøn ar-dannelse. Vi anbefaler, at du som minimum smører dine ar i 3 måneder. Det kan dog være effektivt at smøre arrene i op til 6 måneder efter operationen. 

Derudover er det utrolig vigtigt, at du beskytter dine ar mod sollys de første 12 måneder. Vi anbefaler, at du bruger solcreme med solfaktor 50.

Nej, det er ikke farligt at få en armplastik, men ved alle kosmetiske operationer er der en lille risiko for komplikationer, og dem tager vi selvfølgelig højde for her på Lift Clinic. Til forundersøgelsen vil vi informere dig om de risici, der er forbundet med en armplastik.

Hos Lift Clinic er vores plastikkirurger meget erfarne, men der er en lille risiko for komplikationer ved enhver operation. Mulige komplikationerne ved en armplastik er:

  • Uskønne ar. Ardannelse er individuelt, og nogle gange kan arret blive fortykket og rødt. Dette er helt normalt i starten efter en armplastik, men arret vil modnes, blege af og til sidst være pænt og næsten ikke synligt. I nogle få tilfælde bliver arrene breddeøget på grund af det store træk i arret.
  • Risikoen for en sårinfektion efter en armplastik er på 1 %. En infektion i arret kan sædvanligvis behandles med antibiotika.
  • Blodansamling efter en armplastik, et hæmatom, ses i under 1% af tilfældene. Nogle gange er det nødvendigt med en ny operation for at stoppe denne blødning.
  • Lymfødem < 1%. En kronisk hævelse i armen grundet lymfekar, der efter operationen gør, at lymfen hobes op i armene. Dette kan tage op til 1 år og i nogle tilfælde er tilstanden permanent.
  • Asymmetri. Ofte ses der en asymmetri i udgangspunktet. Efter operationen vil armene som oftest være mere ens, men de kan aldrig blive helt identiske.
  • Hudnekrose er en tilstand, hvor dele af huden dør og efterlader et større eller mindre sår omkring arret, der kan tage lang tid om at hele op og ofte kræve 1 eller flere ekstra operationer. Dette sker i under 1% af operationerne. Det er meget vigtigt, at du ikke ryger 6 uger før og 6 uger efter din armplastik, da rygning øger risikoen for dette.

I nogle tilfælde, men dette skal man kontakte egen læge omkring. Hos Lift Clinic kan vi ikke tilbyde nogen former for operationer med henvisning fra det offentlige.