Øjenlågsoperation
En øjenlågsoperation er for dig, der er kosmetisk og/eller fysisk generet af tunge øjenlåg eller poser og mørke rander under øjnene. En øjenlågsoperation giver et mere friskt og oplagt udseende.
Når man kommer op i alderen, er der en risiko for at udvikle mørke rander og poser under øjnene, hvilket en nedre øjenlågsoperation kan afhjælpe. Ligeledes kan man få tunge øjenlåg, og her kan en øvre øjenlågsoperation være løsningen.
Man kan også være genetisk disponeret for, at huden omkring øjenlågene bliver slap i en yngre alder. Tunge øjenlåg kan foruden kosmetiske gener også give fysiske gener, da det i udtalte tilfælde kan blokere for udsynet. Læs mere om forløbet ved en øjenlågsoperation her på siden.