brystimplantater

Motiva Ergonomix - bløde implantater

Motiva Ergonomix implanater er runde implantater, der opfører sig dråbeformet. Det er det implantat, vi som oftest anvender, når vi foretager brystforstørrende operationer her hos Lift Clinic. Det skyldes, at man med Motiva Ergonomix kan skabe smukke og naturlige resultater. 

BFO med Motiva Ergonomix

Fra 38.500,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2-3 timer efter operationen

Operationstid

45 min.

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Hvad er Motiva Ergonomix?

Motiva Ergonomix er et rundt brystimplantat, som er udviklet til at bevæge sig mere naturligt med kroppen. Når du står op, fordeler gelen sig, så implantatet får mere fylde nederst og en mere dråbeformet facon. Når du ligger ned, fordeler gelen sig anderledes, så implantatet bliver mere rundt.

 

Ergonomix er dermed et rundt implantat, men formen kan ændre sig afhængigt af kroppens position. Det adskiller sig fra anatomiske, dråbeformede implantater, som har en fast form med mindre fylde øverst og mere fylde nederst. Du kan læse mere om forskellen på runde og dråbeformede implantater i vores guide: Runde eller dråbeformede implantater?

 

Til forundersøgelsen vil kirurgen vil rådgive dig med udgangspunkt i din anatomi og dine ønsker til resultatet.

Brystløft
Brystvorter

Hvorfor skal jeg vælge Motiva Ergonomix?

Motiva Ergonomix kan være en mulighed, hvis du ønsker et naturligt udseende bryst. Implantatet er udviklet til at følge kroppens bevægelser, og dets form ændrer sig, når du skifter position.

 

Motiva Ergonomix kan indsættes gennem et lille snit i folden under brystet. Hos Lift Clinic er arret typisk under 3 cm, hvilket giver mulighed for et mindre ar end ved mange andre implantater.

 

Det endelige resultat afhænger dog ikke kun af implantatet. Din anatomi, mængden af dit eget brystvæv samt valg af størrelse og profil har også betydning for, hvordan brysterne kommer til at se ud og føles. Til forundersøgelsen vurderer kirurgen dine anatomiske forudsætninger og dine ønsker til resultatet og rådgiver dig om, hvilket implantat der passer bedst til dig.

Lån til din behandling gratis / rente- og gebyrfrit

Motiva Ergonomix
før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en brystforstørrelse Motiva Ergonomix implantater på 265 ml. i profilen demi. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder med Motiva Ergonomix.

Motiva Ergonomix
før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en brystforstørrelse her på klinikken med Motiva Ergonomix implantater på 300 ml. i profilen demi. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Motiva Ergonomix
før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en brystforstørrelse her på klinikken med Motiva implantater. Hun har fået Motiva Ergonomix implantater på 375 ml. i profilen full. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Motiva Ergonomix
før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en brystforstørrelse her på klinikken med Motiva implantater. Hun har fået Motiva Ergonomix implantater på 470 ml. i profilen demi. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Mød vores kirurger

På Lift Clinic er vi førende inden for brystforstørrende operationer med Motiva Ergonomix. Vi har foretaget 1000+ brystforstørrelser med Motiva Ergonomix på vores klinikker, og vi er stolte af at være den største forhandler af Motiva implantater i Danmark.

 

Vores erfarne kirurger har mange års ekspertise og uddanner løbende plastikkirurger fra hele Norden i at skabe smukke resultater med Motiva brystimplantater. Vores kirurger stiler altid efter at møde vores patienter med forståelse, professionalisme og empati og skabe naturlige og harmoniske resultater. Du følger den samme kirurg gennem hele dit forløb, hvilket skaber tryghed.

Gratis 8 års tryghedsgaranti med Motiva Ergonomix

Når du får foretaget en brystforstørrelse med Motiva Ergonomix hos Lift Clinic, er vores 8 års tryghedsgaranti inkluderet i prisen.

 

  • Lovpligtig patientforsikring er inkluderet i prisen. 
  • En eventuel reoperation er gratis inden for 12 mdr., hvis det vurderes, at der ikke er opnået et tilfredsstillende resultat.
  • Kontroller. Kontroller er med i prisen, og du er altid velkommen til at komme ind og få en ekstra kontrol. 
  • Kapselgaranti. Hvis der opstår kapseldannelse inden for de første 8 år, efter du har fået indsat Motiva Ergonomix implantater, så tilbydes du en gratis operation. Her vil dine implantater blive udskiftet. NB! Ved udskiftning af implantater: Har du kapseldannelse eller tidligere haft det, så gælder kapselgarantien ikke. 
  • Rotation / ruptur. Roterer eller går der hul på dine implantater, så er du tilmed dækket af vores 8 års tryghedsgaranti, og du tilbydes en gratis korrektion.
Brystforstørrelse

Se med her i videoen

Sådan forløber en BFO forundersøgelse med 3D-visualisering af dine bryster

Motiva Ergonomix information

Størrelser og profiler

Du kan få Motiva Ergonomix brystimplantater i størrelser fra 105 ml. til 775 ml. Motiva implantater har profilerne Mini, Demi og Full. Implantatets profil bestemmer, hvor meget implantatet strutter. 

Kapseldannelse, ripling og ruptur

Motiva Ergonomix er 100% silikonefyldte, hvilket betyder, at der er mindre tendens til rynkedannelse under huden. Der er 0,5-1% risiko for kapseldannelse med Motiva Ergonomix.

Motiva Ergonomix er både CE- og FDA-godkendte. Dette betyder, at implantaterne opfylder de højeste standarder for kvalitet og sikkerhed.

Implantaterne har livsvarig garanti ved lækage (dvs. Motiva erstatter selve implantatet) og giver de første 10 år erstatning af implantater ved kapselgrad 3 og 4, men ikke af operationsomkostninger. 

Adgange

Motiva Ergonomix implantater kan indsættes via brystfolden, brystvorten eller armhulen.

Mini-ar med Motiva Ergonomix

Ved brug af Motiva Ergonomix brystimplantater kan vi med en speciel teknik opnå et mindre ar, så det oftest bliver under 3 cm langt. Det kræver, at arret lægges i brystfolden.

Hybridbryster

MotivaHybrid også kaldt hybridbryster kan være en mulighed, hvis du ønsker at ændre formen og/eller størrelsen på dine bryster. Operationen er en brystforstørrelse med implantater i kombination med en fedttransplantation. Hybridbryster er især velegnet patienter, der har et stort mellemrum mellem brysterne og ønsker en tættere kavalergang.

Prisen på Motiva Ergonomix

  • BFO med Motiva Ergonomix
    Inklusiv: Mini-ar, 8 års tryghedsgaranti, 8 års kapselgaranti, patientforsikringen & støtte-bh.
    38.500,-
  • Tillæg for implantater over 500 ml. 5.000,-
  • Tillæg armhule / gennem brystvorte 3.000,-
  • Ar-pakke med IPL og Frax laser (5 behandlinger) 5.000,-
  • Tillæg lille brystløft 12.000,-
  • Tillæg stort brystløft 20.000,-
  • Tillæg samtidig fedttransplantation til bryst 14.000,-
  • Ekstra bh 400,-

❝

Jeg fik det præcist, som jeg ønskede. Jeg føler, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg føler mig godt tilpas både med og uden tøj på. Og den der følelse af at kunne klæde sig i præcis, hvad man vil og så samtidig føle sig helt igennem godt tilpas. Den synes jeg ikke, at der er noget der slår.

Patientudtalelse

Godt at vide om Motiva Ergonomix

Før du beslutter dig for en brystforstørrelse med Motiva Ergonomix, er det vigtigt at se på, hvilken garanti der er på  implantaterne. Du skal være opmærksom på, at selv om moderne implantater ofte holder i mange år, holder de ikke evigt. Inden du får indsat et brystimplantat, skal du derfor tage med i dine overvejelser, at en eller flere udskiftningsoperationer vil komme på tale. Læs mere her. 

Her på siden kan du læse mere om garantien på implantaterne.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter, du har fået lavet en brystforstørrelse med Motiva Ergonomix. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter din operationen. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din brystforstørrelse. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din operation.

Selvom det oftest er helt problemfrit at få lavet en brystforstørrelse med Motiva Ergonomix, så er der i det følgende afsnit gennemgået de komplikationer, der kan opstå efter en brystforstørrende operation med implantater.

  • Kapseldannelse kan opstå efter en brystforstørrelse med implantat, når den bindevævshinde, som kroppen har dannet omkring implantatet, af uforklarlige årsager begynder at blive fortykket. Dette kan bevirke, at brystet føles hårdt og give anledning til smerter. Læs mere her.
  • Hvis du én gang har haft kapseldannelse efter en brystforstørrelse, er risikoen for at få det igen ca. 10%.
  • Risikoen for kapseldannelse efter en brystforstørrelse med Motiva er ca. 0,5% og ved Mentor implantater ca. 5%.
  • Nogle gange kan der efter en brystforstørrelse opstå blødning. Dette vil oftest kræve en ny operation, hvor blødningen stoppes. Risiko er ca. 1 % ved en brystforstørrelse.
  • Sårinfektion 1 % ved en brystforstørrelse. En infektion i arret kan sædvanligvis behandles med antibiotika.
  • Risikoen for infektion omkring implantatet er op til 0,5 % efter en brystforstørrelse. Det kan opstå på alle tidspunkter, men vil oftest ses inden for de første 14 dage efter en brystforstørrelse. Infektionen behandles med antibiotika. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at fjerne implantatet i ca. 3 mdr. for derefter at indsætte et nyt.
  • Brystvorterne kan blive mere eller mindre følsomme og i sjældne tilfælde følelsesløse efter en brystforstørrelse. Risikoen er op til 1 % ved en brystforstørrelse.
  • Hos slanke kvinder med et lille bryst er der risiko for, at protesekanten kan mærkes og ses – specielt nedenunder og i siden af brystet. Rynker og folder i huden efter en brystforstørrelse kaldes rippling og ses oftere ved store implantater, eller hvis man er meget slank.
  • Nogle gange kan det være nødvendigt at sænke den nederste begrænsning af brystet for at få plads til implantatet. Dette kan bevirke, at der kan komme en indtrækning i huden oppe på brystet, svarende til den gamle fold under brystet. Dette kaldes en dobbeltfold. Risikoen for dette er lille ved en brystforstørrelse, og plastikkirurgen vil forsøge at tage hensyn til det, hvis du har et bryst, der er disponeret for dobbeltfold. Hvis dobbeltfolden skulle opstå, kan den være meget svær at korrigere og i værste fald kan den blive permanent.
  • Implantater kan fås i enten runde eller dråbeformet. Ved brug af dråbeformede implantater er risikoen for rotation mindre end 1 % ved en brystforstørrelse.
  • Specielt opadtil på brystet ses altid hævelse i ugerne efter en brystforstørrelse. Hævelsen aftager over de første 4-6 uger.
  • Det er normalt med smerter efter en brystforstørrelse. Oftest forsvinder smerterne gradvist, men i sjældne tilfælde kan smerterne være langvarige. I yderst sjældne tilfælde kan smerterne blive kroniske efter en brystforstørrelse.
  • Strækmærker.
  • Fortykkede og/eller breddeforøgede ar.
  • Synmastia – brysterne går sammen hen over midtlinjen. Dette er sjældent og skyldes oftest for store implantater.
  • Serom < 1 %. Væskeophobning der i nogle tilfælde udtømmes.
  • Vævsdød i forbindelse med manglende blodforsyning til huden. Dette opstår meget sjældent efter en brystforstørrelse.
  • Som regel vil du kunne amme uden problemer efter en brystforstørrelse med Motiva Ergonomix.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en brystforstørrende operation med Motiva Ergonomix. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.