Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Mommy makeover

Brystforstørrelse
med eget fedt

En brystforstørrelse med eget fedt har vundet stigende popularitet, da man undgår et fremmedlegeme i kroppen samt får fedtsuget et eller flere fedtdepoter, som man er kosmetisk generet af.

 

Man transplanterer typisk 250-300 ml. fedt til hvert bryst afhængig af patientens udgangspunkt og ønsker. Da fedtcellerne er meget sårbare, skal man forvente, at noget af fedtet går til grunde. Det kan derfor være nødvendigt med 2-3 operationer med ca. 3 måneders mellemrum for at opnå den ønskede fylde og form. Læs mere om brystforstørrelse med eget fedt her på siden. 

Brystforstørrelse med eget fedt

Fra 42.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2-3 timer efter operationen

Operationstid

1,5-2 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Lift Clinic brystoperation

Resultatet af en brystforstørrelse med eget fedt

Resultatet af en brystforstørrelse med eget fedt holder hele livet. Resultatet kan dog påvirkes, hvis du går enten op eller ned i vægt. En bfo med eget fedt egner sig til kvinder, som ønsker en permanent brystforstørrelse, har et asymmetrisk bryst, ønsker en kombineret brystforstørrelse og fedtsugning, har et BMI på mellem 20-30 og er ikke-ryger.

 

Har du brystimplantater og har fået kapseldannelse, kan erstatning af implantater med eget fedt være en særdeles velegnet teknik for at undgå kapseldannelse senere hen. En brystforstørrelse med eget fedt egner sig ikke til kvinder med ønsket om en meget stor barm. Her bør du i stedet overveje en brystforstørrende operation med implantater. Har du et hæng på brystet, så kan der være tale om et samtidigt brystløft.

Brystforstørrelse med eget fedt / før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en brystforstørrelse med eget fedt. Der er transplanteret 220 ml. fedt til hvert bryst, som er høstet fra yder- og inderlår samt indersiden af knæene. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Rikke May Lift Clinic

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Forundersøgelse

Ønsker du en brystforstørrelse med eget fedt, så kommer du til en forundersøgelse hos en af vores plastikkirurger. Her gennemgås dine helbredsoplysninger. Det er vigtigt at oplyse, hvis du tidligere har haft problemer med ar, samt hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer eller lider af en sygdom.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Det besluttes hvilke områder, der skal fedtsuges samt hvor meget fedt, der skal transplanteres for at opnå det ønskede resultat. En vigtig del af forundersøgelsen er forventningsafstemning. Forhold som over- eller undervægt, rygning, genetik m.m. kan påvirke resultatet af en brystforstørrelse med eget fedt, og dette gennemgås derfor grundigt. Du vil desuden blive informeret om risikoen for eventuelle komplikationer ved en brystforstørrelse med eget fedt samt hele forløbet. 

Overvejer du i stedet brystimplantater, så læs mere om en brystforstørrelse her. Er du samtidig generet af indadvendte brystvorter, så kan man i samme operation korrigere dette. Ønsker du en maveplastik i kombination med din BFO med eget fedt, så er der tale om en mommy makeover. Læs mere her.

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl. Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

Det er en god idé, at du plejer din hud godt i tiden op til din brystforstørrelse med eget fedt. En sund og velernæret hud heler nemlig hurtigere og bedre. På operationsdagen er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Nogle dage inden operationen modtager du en mail med alle de praktiske ting herunder faste, som du skal være opmærksom på i dagene op til din brystforstørrelse med eget fedt.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din brystforstørrelse med eget fedt. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter til brystforstørrelse med eget fedt af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din brystforstørrelse med eget fedt. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din brystforstørrelse med eget fedt for at mindske risikoen for disse komplikationer.

Hos Lift Clinic udføres en brystforstørrelse med eget fedt altid af en erfaren plastikkirurg. Selvom der er en meget lille risiko for komplikationer ved denne operation, så kan der – som ved al kosmetisk kirurgi – opstå komplikationer. I det følgende afsnit er der gennemgået de komplikationer, der kan opstå efter en brystforstørrelse med eget fedt.

  • Asymmetri. Mange kvinder har fra naturens side forskellig størrelse på brysterne og placering af brystvorterne. Ofte vil denne forskel reduceres ved en brystforstørrelse med eget fedt, men den kan også forværres eller være uforandret. Selvom der ikke er forudgående asymmetri, er der en risiko for et uensartet resultat efter en brystforstørrelse med eget fedt. Dog er der sjældent behov for korrektion.
  • Blødning. I meget sjældne tilfælde (<1%) kan der opstå en efterblødning efter en brystforstørrelse med eget fedt, som kræver en reoperation. Udgifterne hertil dækkes Lift Clinic. Blødning giver misfarvning i ugerne efter operationen, men påvirker ikke det endelige resultat af en brystforstørrelse med eget fedt.
  • Følsomhed i brystet – der kan opstå føleforstyrrelser i brystet efter en brystforstørrelse med eget fedt. Følesansen bliver oftest normaliseret i løbet af 6-9 måneder, men i nogle tilfælde forbliver den permanent ændret.
  • Amning. Normalt påvirker operationen ikke evnen til at amme, men hvis du har nedsat sensibilitet i brystvorten efter en brystforstørrelse med eget fedt, så kan dette besværliggøre amning i nogle tilfælde.
  • Infektion. Meget sjældent (<1%) opstår der en infektion efter en brystforstørrelse med eget fedt. Symptomerne på infektion er ømhed, varme og hævelse samt almen ubehag og eventuelt feber. Hvis der opstår en overfladisk infektion i såret, behandles dette med antibiotika, som oftest er tilstrækkeligt. Meget sjældent (<1%) kan man få en dybereliggende infektion, som kan nødvendiggøre en operation.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Efter en brystforstørrelse med eget fedt vil brystet ofte være misfarvet på grund af mindre, overfladiske blødninger. Dette vil som oftest forsvinde efter et par uger, men kan vare længere. Brystet vil den første uge efter operationen være betragteligt hævet. Efter hævelsen har lagt sig, vil der komme en yderligere reduktion i volumen de første ca. 4-8 uger efter operationen, hvorefter det endelige resultat af din brystforstørrelse med eget fedt kan vurderes.

Er du over 40 år, eller har nogen i din tætte familie haft brystkræft, så anbefaler vi, at du får en mammografi forud for din brystforstørrende operation.

Fedttransplantation til brystet kan give små ar i brystet samt i nogle tilfælde godartede cyster, som kan fejltolkes ved en senere mammografi. Der er i aktuelt intet, der tyder på, at en fedttransplantation til brystet medfører en øget risiko for brystkræft.

Når din brystforstørrelse med eget fedt er overstået, vil du ligge ca. 2-3 timer på vores opvågningsstue, indtil du er klar til at tage hjem. Du kan ikke selv køre bil, så tag gerne en ledsager med. 

Inden du udskrives, sikrer vi os, at du er godt smertedækket og forberedt på, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem. Da det er meget vigtigt, at temperaturen omkring de transplanterede fedtceller ikke bliver for lav, pakker vi dit bryst ind i en varmende vat-forbinding, som du skal have på i 3 dage. Endvidere er det vigtigt, at du ikke får tryk og kulde på brystet de første ca. 4 uger. Bøjle bh’er anbefaler vi, at du venter 3 måneder med at bruge.

Du vil få komprimerende forbindinger på de fedtsugede områder i form af mavebælte, korte- eller lange cykelbukser, som skal bruges i ca. 6 uger for at få det bedste resultat efter fedtsugningen.

Ca. 2 uger efter operationen kommer du til kontrol på klinikken hos en sygeplejerske, hvor trådene, du er syet med, fjernes. Efter 3-6 måneder kommer du til din afsluttende kontrol hos din plastikkirurg. Her tages der efterbilleder, og resultatet af din brystforstørrelse med eget fedt vurderes.

Sundhedsstyrelsens regler tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om brystforstørrelse med eget fedt igennem, så du er godt forberedt, når du kommer til din forundersøgelse.

Hvis du efter konsultationen er afklaret med at få en brystforstørrelse med eget fedt, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter forundersøgelsen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen på en brystforstørrelse med eget fedt. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.

BFO med eget fedt

På operationsdagen for din brystforstørrelse med eget fedt

På operationsdagen for din bfo med eget fedt er det vigtigt, at du tager et brusebad med grundig vask af krop, hår og ansigt. Dette minimerer risikoen for infektion. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor faste inden operationen. Et par dage inden din operation modtager du en mail med alle praktiske informationer herunder fastereglerne. 

Når du ankommer til klinikken, vil vores sekretærer tage godt imod dig. Du vil derefter komme ind på vores opvågningsstue, hvor en af vores opvågningssygeplejersker vil informere dig nærmere omkring din operation. Du vil derudover få forebyggende smertestillende medicin og en blød morgenkåbe, som du kan trække i.

Din plastikkirurg vil herefter lave de nødvendige optegninger og tage førbilleder af dine bryster, så resultatet af din brystforstørrelse med eget fedt efterfølgende kan vurderes. Er der dukket nogle spørgsmål op, så har du her mulighed for at stille dem. Du vil dernæst få en samtale med anæstesilægen, hvorefter du vil komme ind på operationsstuen og blive lagt i fuld bedøvelse. 

En brystforstørrelse med eget fedt varer ca. 2-3 timer. Operationen foregår ved, at man fedtsuger et eller flere områder, hvorefter fedtet renses for blod og urenheder, hvorefter det sprøjtes ind omkring brystvævet for øget volumen. Når din operation er veloverstået, så vil du komme ind på vores opvågningsstue. Her vil vores specialuddannet personale tage sig godt af dig og servere en frokost. Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter en bfo med eget fedt.

Man kan ikke selv køre bil efter operationen, så planlæg at blive afhentet. Man kan godt blive lidt utilpas efter narkosen. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer hjemme.

Forløbet efter en bfo med eget fedt

Den første tid efter operationen er det vigtigt at hvile meget. Kroppen har brug for det. Dog skal du gå en lille runde om huset eller i stuen ca. 1 gang i timen, når du er vågen for at sikre blodcirkulationen. Vi anbefaler, at du udelukkende sover på ryggen de første 4 uger efter din bfo med eget fedt. Derefter kan du sove på siden, hvis det føles komfortabelt. Du bør som minimum vente 4 uger med at sove på maven. Begynd først at sove på maven, når det føles komfortabelt. Lyt til din krop, og find en anden soveposition, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt.

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding efter din bfo med eget fedt. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Da det er meget vigtigt, at temperaturen omkring de transplanterede fedtceller ikke bliver for lav, pakker vi dit bryst ind i en varmende vat-forbinding, som du skal have på i 3 dage. Desuden er det vigtigt, at du ikke får tryk og kulde på brystet de første ca. 4 uger. Bøjle bh’er anbefaler vi, at du venter 3 måneder med at bruge. Du vil få komprimerende forbindinger på de fedtsugede områder i form af mavebælte, korte- eller lange cykelbukser, som skal bruges i ca. 6 uger for at få det bedste resultat efter fedtsugningen.

2-3 dage efter din brystforstørrelse med eget fedt kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Det brune plaster på operationssåret kan godt tåle vand og skal blive siddende indtil kontrollen 14 dage efter operationen. Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter din bfo med eget fedt – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Du kan spise og drikke, som du plejer, dog skal du undgå alkohol i 2 uger og endnu vigtigere undgå rygning og e-cigaretter de første 6 uger efter din brystforstørrelse med eget fedt. De første 4-6 uger skal du undgå tunge løft og hård træning, hvor man får pulsen op. Når du herefter starter op med motion, skal du begynde stille og roligt og hele tiden mærke efter, om du får smerter. Hvis du får smerter, skal du stoppe med træningen.

Efter 3-6 måneder vil du begynde at kunne se resultatet af din brystforstørrelse med eget fedt, men nogle gange tager processen længere tid. Vær indstillet på, at det kan tage op til 6 måneder. Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 3-6 måneder efter operationen, gennemgås forløbet, og der tages efterbilleder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet af din brystforstørrelse med eget fedt vil blive vurderet.