Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Ansigtsløft

Behandling med
filler i Aarhus

På Lift Clinic i Aarhus tilbyder vi behandlinger med filler, som gør det muligt at genoprette hudens spændstighed, genskabe tabt volumen i ansigtet og reducere rynker og fine linjer. Man kan derudover forme læber, kindben, næse og kæbelinjen foruden at tilføre volumen til læberne. Med tiden vil der opstå rynker og fine linjer i ansigtet, da det er et led i den naturlige aldring. Arvelige faktorer og miljøpåvirkninger som fx rygning og soleksponering kan fremskynde denne proces.

 

På Lift Clinic i Aarhus tilbyder vi en bred vifte af filler behandlinger, og vi har mere end 15 års erfaring. Det er din garanti for et naturligt, harmonisk og æstetisk resultat. 

Filler

Fra 1.900,-

Behandlinger

HA filler / Profhilo / Hydrobooster / Skinbooster

Downtid

Ingen

Behandlingstid

30-45 min.

Fuld effekt

Efter 2-3 uger

Behandling med Hyaluronsyre (HA)
filler i Aarhus

HA filler kan anvendes i ansigtet til at genskabe tabt volumen, reducere fine linjer, forstørre og forme læber eller forme næse, hage, kæbelinje mv. HA filler kan desuden give markeret kindben og reducere mørke rande under øjnene. Den kan tilmed genskabe tabt volumen i tindingeregionen, afhjælpe hamsterposer og forbedre hudkvaliteten.

 

På Lift Clinic i Aarhus gør vi brug af følgende fire HA fillere: Restylane, Aliaxin, Teoxane og Juvederm. En behandling med HA filler er ikke permanent, og den påvirker ikke mimikken i dit ansigt. Vi stræber altid efter at skabe et naturligt resultat. 

Lift Clinic plastikkirurgi
Lift Clinic Aarhus

Holdbarhed

Holdbarheden af HA fillere varierer fra person til person afhængig af hudens kvalitet, samt hvilket område der behandles. Man kan forvente en holdbarhed på 7-9 måneder for en filler behandling i ansigtet. Er der tale om en filler injektion i læberne, så kan man forvente en holdbarhed på 2-5 måneder efter første behandling.

 

På Lift Clinic taler vi naturligvis med dig om, hvor lang en forventet holdbarhed dit behandlede område vil have. Skulle der mod al forventning opstå et uønsket resultat af behandlingen med HA-filler, er det muligt at få det opløst med et specielt enzym; Hylase.

Før- og efterbilleder

Kvinden på billedet har fået foretaget en fillerbehandling her på vores klinik i Aarhus af vores erfarne kosmetiske sygeplejerske Helle Boisen. Hun har fået 0,6 ml. Restylane Kysse. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Mommy makeover

Behandling med Profhilo i Aarhus

På Lift Clinic i Aarhus kan du blive behandlet med profhilo, som er en af de mest effektive opstrammende anti-aging behandlinger på markedet. Profhilo er en gel med et højt indhold af hyaluronsyre, der sprøjtes ind under huden. Den adskiller sig fra de klassiske fillere ved, at den ikke tilfører volumen, men derimod stimulerer hudens egen kollagen- og elastinproduktion. Den fugter tilmed huden.

 

Behandlingen egner sig især til løs og kreppet hud på hals, hænder, arme, maveskind og kavalergang. Den kan med fordel også benyttes til behandling af solskadet hud. Holdbarheden er ca. 6-12 mdr., og du kan forvente et naturligt resultat, hvor din hud bliver friskere, glattere og yngre at se på. Vi anbefaler to behandlinger med 4 ugers interval. 

Før- og efterbilleder

Kvinden på billedet har fået foretaget en Profhilo behandling af sine arme her på vores klinik i Aarhus. Billedet viser før opstart, 4 uger efter første behandling, 4 uger efter anden behandling.

Kirurgisk læbeløft

Profhilo Structura

Profhilo Structura er en af de nyeste og mest innovative injektionsbehandlinger, der genopbygger fedtvæv i ansigtet og opstrammer slap hud. Det er en regenerativ behandling med et meget højt indhold af hyaluronsyre, som stimulerer kroppens celler til en øget kollagenproduktion.

Behandlingen henvender sig til to aldringstyper: “sinkers” (indsunkne) og “saggers” (nedsunkne). Med et indsunkent ansigt forstås, at området under kindbenene og ved tindingerne bliver mere hult, og ved et nedsunkent ansigt har fedtdepoterne tendens til at synke nedad, hvilket typisk viser sig ved de såkaldte “hamsterposer” på kæbelinjen.

3-4 uger efter behandlingen ses et let løft og øget spændstighed. Vi anbefaler to behandlinger med en måneds mellemrum, og vedligeholdelse efter behov. Det endelige resultat ses en måned efter anden behandling.

Viscoderm hydrobooster

Viscoderm Hydrobooster er en effektiv injicerbar anti-age behandling, der indeholder en høj koncentration af hyaluronsyre. Behandlingen reducerer aldringstegn, udglatter fine linjer og små ar og giver en dyb hydrering. Viscoderm Hydrobooster forbedrer herudover hudens elasticitet og struktur, hvilket giver en foryngende effekt og naturlig glød.

 

Behandlingen kan anvendes i ansigtet, hals og décolleté (bryst), og resultaterne udvikler sig gradvist. Vi anbefaler 1-2 behandlinger med 1-2 måneders interval. Effekten af behandlingen holder typisk 1-2 år.

Lift Clinic plastikkirurgi
Ansigtsløft

Behandling med Skinbooster i Aarhus

På vores klinik i Aarhus kan du blive behandlet med skinbooster, som er en utrolig populær injektionsbehandling. Den arbejder anderledes end den almindelige HA filler, da konsistensen adskiller sig. Formålet med denne filler er ikke at give volumen, men derimod at give huden fugt og glød og reducere fine linjer/rynker og kreppet hud. Skinboosteren består af krydslinket hyaluronsyre, som har en meget lang holdbarhed.

 

Den udmærker sig ved at være en helt unik behandling, som kan løfte hudkvaliteten markant ved at give spændstighed og glød, da den fugter og opstrammer huden indefra. Restylane Skinbooster kan anvendes i hele ansigtet og på hænder. Hudens elasticitet og struktur vil ændres markant ved et forløb, hvor vi bygger resultatet op. Holdbarheden varierer fra ca. 1-2 år.

Jalupro Super Hydro / Skinbooster

Jalupro Super Hydro er en effektiv injicerbar anti-age behandling. Filleren består af en høj koncentration af hyaluronsyre, 7 aminosyrer og 3 peptider, som aktiverer og stimulerer produktionen af kollagen og elastin i huden. En skinbooster behandling med Jalupro Super Hydro giver en hudforyngende effekt. Behandlingen løfter, hydrerer og giver huden glød. 

 

Behandlingen er progressiv, og resultatet kommer gradvist. Udover ansigtet kan man også behandle områder som hals og décolleté. Behandlingen udføres normalt i to faser med 4 ugers interval. Derefter anbefales en behandling hvert halve år.

Arkorrektion
Rikke May Lift Clinic

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Mød Helle Boisen -
Kosmetisk sygeplejerske hos Lift Clinic

Helle Boisen er en af vores kosmetiske sygeplejersker her på Lift Clinic i Aarhus. Helle har mange års erfaring som kosmetisk sygeplejerske og giver altid sine patienter en ærlig og realistisk forventning til resultatet. Med baggrund i hendes mange års erfaring med filler laver hun en behandlingsplan, der sikrer dig et smukt og naturligt resultat, så du vil føle dig som den bedste udgave af dig selv.

På Lift Clinic kan du være helt tryg ved, at dine ønsker bliver hørt, og vi prioriterer altid en personlig kontakt med vores patienter. Det er din garanti for et smukt resultat, der matcher dine ønsker.

Helle Boisen Lift Clinic
Julie Overgaard

Mød Julie Overgaard -
Kosmetisk sygeplejerske hos Lift Clinic

Når du kommer til din filler behandling hos vores kosmetiske sygeplejerske Julie Overgaard i vores klinik i Aarhus, så er du i gode hænder.

 

Julie er uddannet kosmetisk sygeplejerske og sætter en stor ære i at skabe harmoniske og naturlige resultater, der gør, at man føler sig som den bedste udgave af sig selv. Hun prioriterer desuden en god dialog og en ærlig forventningsafstemning. 

Få en filler behandling på Lift Clinic i Aarhus

Ønsker du at få foretaget en filler behandling i Aarhus? Så kom forbi Lift Clinic i Aarhus C. Her tilbyder vi en bred vifte af kosmetiske behandlinger som fx botox og filler samt plastikkirurgiske behandlinger. Netop filler er en af de mest populære kosmetiske behandlinger, som vi foretager på vores klinik i Aarhus. 

 

Lift Clinic blev etableret i 2020 af to af Danmarks førende kosmetiske plastikkirurger, Christian Sneistrup og Jens Bengaard og er allerede en af de mest velbesøgte filler klinikker i Aarhus. På Lift Clinic kan du være helt tryg ved, at dine ønsker bliver hørt, og vi sætter en ære i at give vores patienter et naturligt og smukt resultat. Med baggrund i vores mange års erfaring med filler tilrettelægger vi den helt rette behandling til dig.

 

Ønsker du i stedet en filler behandling i vores klinik i Esbjerg C., så kan du læse mere her på siden.

Godt at vide

Til forundersøgelsen har du en snak med en af vores kosmetiske sygeplejersker, hvor du fortæller, hvad du har af ønsker til resultatet. Sammen kigger I på dit ansigt og taler de forskellige muligheder igennem. Ud fra dette lægges en behandlingsplan.

Der skal gå min. 48 timer, før selve behandlingen kan foretages, da dette er en lovpligtig betænkningstid. Selve behandlingen foregår ved, at din hud først rengøres. Herefter anvendes en tynd engangssprøjte til at injicere filleren i det ønskede område. Du har mulighed for at få lokalbedøvelse på området, inden vi påbegynder behandlingen.

Vi afsætter altid minimum 30 min. til en behandling med filler. Selve behandlingen tager mellem 5-20 min. afhængigt af, hvor mange samt hvilke områder, som du skal have behandlet. Efter behandlingen vil du kunne genoptage dit arbejde og almindelige gøremål.

Der kan forekomme milde gener som rødme, ømhed, små blå mærker og hævelse efter en behandling med HA filler. Disse gener ses typisk dagen efter behandlingen og vil aftage hurtigt – dog kan hævelse under øjnene tage lidt længere tid. Filleren kan samle sig som små klumper under øjnene og i læberne. Dette kan masseres væk.

I ekstremt sjældne tilfælde kan en lille smule af HA filleren gå ind og blokere et blodkar og danne en prop. Dette kan medføre kraftige smerter, sår på huden og i værste og ekstremt sjældne tilfælde medføre blindhed. Hvis du oplever kraftige smerter efter din filler behandling, så skal du kontrakten klinikken med det samme.

Når du har fået en behandling med HA filler, skal du undgå at udføre hård fysisk aktivitet i 3 dage. Du skal helst undgå at massere eller gnide på det behandlede område. Du skal ligeledes undgå make-up, creme og at røre ved området i 4 timer efter behandlingen. Du skal tilmed undgå at udsætte det behandlede område for kraftig varme som sol, sauna og solarium de første par dage. Undgå ligeledes nedkøling med is de første par dage.

Inden behandlingen tages der billeder af det område, der skal behandles. Disse skal bruges til journalføring. Huden renses og afsprittes, og der markeres, hvor produktet skal injiceres. 

Profhilo og Profhilo Body injiceres med få stik med en meget lille tynd nål helt overfladisk i huden. Det kan nive lidt, når produktet injiceres. Produktet vil lægge sig som små buler lige under huden. Du skal ikke massere området, da spredningen er stor, og produktet selv vil fordele sig over de næste 12-24 timer, sådan at hele området dækkes af produktet.

Profhilo Structura injiceres via et enkelt stik på hver side af ansigtet. Herefter fordeles produktet med en nål, der ikke er spids. Produktet placeres i et lidt dybere lag af huden, i fedtvævet, hvor det her stimulerer til genoprettelse af fedtvæv. Det kan mærkes en smule, når produktet injiceres i huden. Der kan forekomme en smule hævelse i det behandlede område i op til 24-48 timer efter behandlingen. Du skal ikke massere området, da produktet selv vil fordele sig jævnt og integrere sig i vævet. 

Ved enhver injektionsbehandling er der risiko for blå mærker, let hævelse og ømhed. Blå mærker og hævelse opstår typisk med det samme eller indenfor de første par dage og vil herefter aftage hurtigt.

Der er derudover en risiko for infektion efter enhver injektionsbehandling. Denne risiko er dog meget lille ved en Profhilo, Profhilo Body og Profhilo Structura behandling. Opstår der infektion, skal du kontakte klinikken, så denne kan blive behandlet med antibiotika. 

Det er vigtigt, at du ikke rører ved det behandlede område i 6 timer efter behandlingen.

Du må heller ikke påføre creme eller makeup i 6 timer efter behandlingen. Det anbefales, at du ikke dyrker hård fysisk aktivitet i 1-2 døgn efter behandlingen. Du skal ligeledes undgå høje temperaturer som sauna og dampbade. Undgå også direkte sollys og solarium. 

Du skal have en lovpligtig forundersøgelse hos en af vores kosmetiske sygeplejersker senest 48 timer inden behandlingen.