Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Lift Clinic brystforstørrelse

Udskiftning af implantater

Der kan være flere grunde til, at man vælger at få udskiftet sine implantater. Den mest almindelige årsag er ønsket om et større eller mindre bryst eller hvis man ønsker en anden form på brystet som fx mere fylde opadtil. For nogle kvinder kan en udskiftning af implantater være nødvendig grundet kapseldannelse, lækage eller andre komplikationer. 

 

På Lift Clinic er vi specialiseret i brystkirurgi, og vi prioriterer den personlige dialog og har altid vores patienters behov i fokus. Du kan finde mere information om udskiftning af implantater her på siden.

Udskiftning af implantater

Fra 44.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2 timer efter operationen

Operationstid

1-2 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Udskiftning af implantater
Før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en udskiftning af implantater med ønsket om et større bryst. Hun er gået fra Motiva Ergonomix full på 400 ml. til Motiva Round corsé på 650 ml. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder af udskiftning af implantater.

Hvad er tegn på, at implantater skal udskiftes?

På Lift Clinic anbefaler vi, at man bliver undersøgt af en plastikkirurg, når ens brystimplantater er ved at være 10 år gamle. Vi anbefaler ligeledes, at du får et tjek, hvis du oplever en af følgende symptomer; Dit bryst ændrer form og fx hæver op, bliver mere fast, hårdt eller deformt, eller hvis du oplever en stikkende eller brændende smerte i brystet.

 

Det samme gælder, hvis du får hævede lymfekirtler, hvilket kan skyldes lækage af silikone, hvilket især kan ses med ældre brystimplantater. De moderne silikoneimplantater, der bruges i dag, er skærefaste og giver ikke lækage af silikone. Hvis implantatet er gået i stykker, anbefales det, at du får det fjernet, eller at du får en udskiftning af implantater. I nogle tilfælde kan en ultralydsscanning af brystet være nødvendig før operationen. 

Lift Clinic Aarhus
Kirurgisk læbeløft

Holdbarheden ved en
udskiftning af implantater

Ved en udskiftning af brystimplantater gives der fra implantatproducentens side en livslang garanti på implantaterne. Skulle det i sjældne tilfælde ske, at der opstår ruptur af implantatet, så har producenten forpligtet sig til at erstatte det utætte implantat. Her på siden kan du læse mere om de forskellige typer af implantater, vi anvender på Lift Clinic. 

Med tiden vil dine nye brysters facon ændre sig pga. almindelig aldring af hud og bindevæv. Resultatet af en udskiftning af implantater vil derfor over tid ændre sig, selvom implantaterne ikke fejler noget. Vægtændringer, graviditet og amning kan betyde noget for, hvor hurtigt denne ændring indtræder.

Gratis 8 års tryghedsgaranti

På Lift Clinic er vores fornemmeste opgave, at du føler dig tryg. Derfor er vores 8 års tryghedsgaranti med i prisen, når du får foretaget en udskiftning af implantater her på klinikken. 

  • Lovpligtig patientforsikring er inkluderet i prisen. 
  • En eventuel reoperation er gratis inden for 12 mdr., hvis det vurderes, at der ikke er opnået et tilfredsstillende resultat.
  • Kontroller. Kontroller er med i prisen, og du er altid velkommen til at komme ind og få en ekstra kontrol. 
  • Kapselgaranti. Hvis der opstår kapseldannelse inden for de første 8 år, efter du har fået udskiftet dine implantater, så tilbydes du en gratis operation. Her vil dine implantater blive udskiftet. NB! Har du kapseldannelse eller tidligere haft det, så gælder kapselgarantien ikke. Til forundersøgelsen afklares det, om du har kapseldannelse.
  • Rotation / ruptur. Roterer eller går der hul på dine implantater, så er du tilmed dækket af vores 8 års tryghedsgaranti, og du tilbydes en gratis korrektion.

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Rikke May Lift Clinic

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Forundersøgelse

Til forundersøgelsen vil du have en snak med plastikkirurgen om dine ønsker til slutresultatet, og I vil få en realistisk forventningsafstemning. Dette sikrer, at du opnår det ønskede kosmetiske resultat af din udskiftning af implantater. Du vil i samråd med plastikkirurgen tage stilling til størrelsen og formen på de nye implantater. Det kan være en god idé at læse om de forskellige typer implantater inden din forundersøgelse. Det kan du gøre her på siden

Ønsker du flere detaljer om en brystforstørrelse, så læs mere på vores dedikerede side om denne operation.

Du vil ligeledes få en grundig gennemgang af selve indgrebet, hele forløbet samt eventuelle bivirkninger og komplikationer, der kan opstå efter en udskiftning af implantater.

Ved forundersøgelsen vil dine helbredsoplysninger blive gennemgået. Det er vigtigt at oplyse, hvis du tidligere har haft problemer med ardannelse, samt hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer. Det er også vigtigt at oplyse om, hvilke implantater du har i forvejen, da det er afgørende for at vejlede dig korrekt om det forventede resultat efter en udskiftning af implantater. Medbring derfor dit implantatkort eller andet materiale fra din tidligere operation.

Til forundersøgelsen vil graden af eventuel kapseldannelse og lækage vurderes, da dette er afgørende for planlægningen af operationen. Vær opmærksom på, at det kan være udfordrende at fastslå på forhånd, om implantaterne har ruptur, især hvis du har nyere skærefaste implantater, som bevarer deres form trods en eventuel ruptur.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

På operationsdagen for din udskiftning af implantater er det vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt, krop og hår for at minimere risikoen for infektion.

Du bedes desuden undlade at bruge parfume, deodorant samt lotion i det behandlede område. Du skal tilmed fjerne make-up, piercinger og smykker og vi anbefaler, at du klæder dig i behageligt tøj.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Hvornår skal mine brystimplantater skiftes?

 Vi anbefaler, at du får undersøgt dine implantater af en plastikkirurg, når de er 10 år gamle. Du bør også få en vurdering, hvis du oplever symptomer som ændret form, hævelse, hårdhed, deformation eller en stikkende/brændende smerte i brystet. Hvis du oplever hævede lymfekirtler, kan det skyldes silikone lækage, hvilket kan ses ved ældre implantater. Hvis implantatet er ødelagt, anbefales en fjernelse eller udskiftning. 

Hvad koster en udskiftning?

Prisen på en udskiftning af implantater afhænger af, hvilke implantater der er tale om samt om der er kapseldannelse. Prisen på en udskiftning af implantater starter fra 44.000 kr. Alle priser på Lift Clinic er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring. Du får den endelige pris til forundersøgelsen. På Lift Clinic kan du låne til din operation rente- og gebyrfrit gennem Resurs Bank.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din udskiftning af brystimplantater. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.

Komplikationerne ved en udskiftning af implantater er de samme, der ses ved en almindelig brystforstørrelse. Hvis der samtidig skal fjernes kapseldannelse, er der en forhøjet risiko for blødning, og der vil ofte være behov for at anlægge et dræn. 

Du kan læse de mulige komplikationer ved en udskiftning af implantater nedenfor.

  • Kapseldannelse opstår, når den bindevævshinde, som kroppen har dannet omkring implantatet, af uforklarlige årsager begynder at blive fortykket. Dette kan bevirke at dit bryst føles hårdt og evt. give anledning til smerter. Hvis du én gang har haft kapseldannelse, så er risikoen for at få det igen ca. 10% ved en udskiftning af implantater.
  • Risikoen for kapseldannelse ved Motiva er ca. 0,5-1% og ved Mentor ca. 5%.
  • Nogle gange kan der opstå en blødning efter en udskiftning af implantater. Dette vil oftest kræve, at man er nødt til at blive opereret igen, hvor blødningen stoppes og blodet fjernes. Risiko er ca. 1 %
  • Sårinfektion efter en udskiftning af implantater er på 1 %. En infektion i arret kan sædvanligvis behandles med antibiotika.
  • Risikoen for en infektion omkring implantatet er op til 0,5% ved en udskiftning af implantater. Dette kan opstå på alle tidspunkter, men vil oftest ses inden for de første 14 dage. Infektionen behandles med antibiotika. Det kan nogle gange være nødvendigt at fjerne implantatet en tid (ca. 3 mdr.) for derefter at indsætte et nyt.
  • Brystvorterne kan blive mere eller mindre følsomme og i sjældne tilfælde følelsesløse efter en udskiftning af implantater. Risikoen er op til 1,0 %
  • Hos slanke kvinder med et lille bryst er der risiko for, at protesekanten kan mærkes og også nogle gange ses, specielt nedenunder og i siden af brystet efter en udskiftning af implantater. Rynker og folder i huden kaldes rippling og ses oftere ved store implantater, eller hvis man er meget slank.
  • Nogle gange kan det være nødvendigt at sænke den nederste begrænsning af brystet for at få plads til implantatet. Dette kan bevirke, at der kan komme en indtrækning i huden oppe på brystet, svarende til den gamle fold under brystet. Dette kaldes en dobbeltfold. Risikoen for dette er lille ved en udskiftning af implantater, og plastikkirurgen vil forsøge at tage hensyn til det, hvis du har et bryst, der er disponeret for dobbeltfold. Hvis dobbeltfolden skulle opstå, kan den være meget svær at korrigere og i værste fald kan den blive permanent.
  • Ved brug af anatomiske (dråbeformede) implantater er risikoen for rotation mindre end 1 %.
  • Specielt opadtil på brystet, ses der altid betydelig hævelse i ugerne efter en udskiftning af implantater. Hævelsen aftager stille og roligt over de første 4-6 uger.
  • Det er normalt med smerter efter en udskiftning af implantater. Som oftest forsvinder smerterne stille og roligt, men i sjældne tilfælde kan smerterne være langvarige. I yderst sjældne tilfælde kan smerterne blive kroniske.
  • Strækmærker.
  • Fortykkede og eller breddeforøgede ar.
  • Synmastia betyder at brysterne går sammen hen over midtlinjen. Dette er sjældent efter en udskiftning af implantater og skyldes oftest for store implantater.
  • Serom < 1 %. Væskeophobning, der i nogle tilfælde skal udtømmes.
  • Vævsdød i forbindelse med manglende blodforsyning til huden. Dette opstår meget sjældent.
  • Som regel vil du kunne amme uden problemer efter en udskiftning af implantater. 
  • Brystimplantat-relateret lymfekræft (BIA-ALCL) er en kræftform, som kun er set ved det der hedder teksturerede implantater, dvs. implantater med en ru overflade. Af de teksturerede implantater bruger vi kun Mentor Siltex. Man har set BIA-ALCL hos kvinder med Mentor-implantater, men det er ekstremt sjældent forekommende: Forekomsten af BIA-ALCL hos kvinder med Mentor Siltex-implantater er ved et studie fundet at være ca. 1 ud af 66.000. Motiva, som vi oftest benytter, betegnes som et glat implantat, og her er der ikke påvist nogen tilfælde af BIA-ALCL. Symptomerne er vedvarende hævelse af det ene bryst, som ofte først viser sig flere år efter operationen. Der kan også i sjældnere tilfælde ses knudedannelse eller hævede lymfeknuder. Får man disse symptomer skal man opsøge en plastikkirurgisk klinik, eller sin egen læge. I de fleste tilfælde vil sådanne symptomer dog hyppigst være forårsaget af godartede forhold.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin i forbindelse med din udskiftning af brystimplantater, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

En udskiftning af implantater udføres i fuld bedøvelse og tager ca. 1-2 timer. Som oftest kan udskiftningen foretages via det gamle ar – altså det ar man fik ved den oprindelige brystforstørrende operation. Hvis din første operation var via armhulen, er det i de fleste tilfælde nødvendigt at udskifte implantatet gennem folden under brystet. Dette gælder også, hvis der er tale om læk af implantaterne eller kapseldannelse. Man er da nødt til at lægge et nyt snit enten i furen under brystet eller i den nedre kant af brystvorten.

Nogle gange kan det være nødvendigt at forlænge snittet ud over længden på det gamle ar for at få bedre tilgang til protesehulen.

Har du kapseldannelse, fjernes dettee, inden det nye brystimplantat lægges ind. Du skal være opmærksom på, at har du først én gang fået kapseldannelse, har du en øget risiko for at få det igen.

Du tilbydes en kontrol ca. 14 dage efter din  udskiftning af implantater. Her vil eventuelle tråde blive fjernet. 3-6 måneder efter operationen kommer du igen i klinikken til kontrol og til optagelse af efterbilleder. Her vil resultatet af din udskiftning af implantater blive vurderet.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om udskiftning af implantater igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en udskiftning af implantater. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en udskiftning af implantater. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.