Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Lift Clinic mandlig brystudvikling

Gynækomasti - brystreduktion
for mænd

Mandlig brystudvikling også kaldet gynækomasti kan korrigeres med en operation og/eller fedtsugning. Alle mænd har en smule kirtelvæv i brystet, men hos nogle mænd begynder det at vokse af forskellige årsager.

 

Gynækomasti forekommer i alle aldersgrupper og hæmmer ofte personen meget. Mange tror, at de er alene om problemet, men gynækomasti er en af de mest almindelige plastikkirurgiske indgreb for mænd. Gynækomasti skyldes en ubalance mellem mandlige og kvindelige kønshormoner. Det kan være en direkte konsekvens af din egen hormonproduktion eller pga. bivirkninger fra forskellige medikamenter. Operation for mandlig brystudvikling er til dig, hvor brysterne er vokset i puberteten, hvor brysterne hænger efter et vægttab eller hvor brysterne er vokset af ukendt årsag. Læs mere om gynækomasti her på siden.

Gynækomasti

Fra 18.500,- eller 499,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Lokal eller fuld bedøvelse

Tid på klinikken

1-3 timer efter operationen

Operationstid

1-2 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Før- og efterbilleder

Patienten på billedet har fået foretaget en operation for mandlig brystudvikling også kaldet gynækomasti. Han har fået foretaget en fedtsugning samt en fjernelse af kirtelvæv. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Operationen

Brystet består af en kombination­ af fedtvæv og brystkirtel. Hvis det primært består af fedtvæv, kan en fedtsugning alene give et acceptabelt resultat. Kirtelvævet vil typisk blive reduceret, men ikke fjernet. Dette betyder også, at der ved denne operations­teknik er en lidt større risiko for, at problemet vender tilbage.

 

Hos nogle er der en stor kirteldannelse, som en fedtsugning alene ikke kan fjerne. Her anvender vi typisk en kombination af fedtsugning og åben kirurgi, hvor fedtvævet fjernes ved en fedtsugning, imens kirtlen fjernes­ gennem et snit langs underkanten af brystvorten. Der efterlades en smule kirtelvæv direkte under brystvorten, så brystvorterne ikke kommer til at vende indad. Derfor er der ved denne operationsteknik en lille risiko for, at der igen kan komme stimulation af det tilbageværende kirtelvæv.

 

Specielt hos personer der har været overvægtige, eller hvor kirtel­udviklingen er massiv, kan der blive et problem med overskydende hud, når kirtelvævet fjernes. Derfor kan der i nogle tilfælde være behov for en fjernelse af overskydende hud i forbindelse med operationen for gynækomasti.

Mandlig brystudvikling

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen gennemgår du sammen med din kirurg mulige årsager til din gynækomasti, og I tager stilling til, hvilken type operation der vil give det bedste resultat for dig.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Gynækomasti ses ofte på begge sider, men der kan være en forskel fra den ene til den anden side. Hvis det kun ses på den ene side, skal du undersøges hos egen læge for evt. sygdom, før du kan opereres hos os.

Årsager

Årsager til gynækomasti kan være:

  • Hormoner i puberteten
  • Svær overvægt
  • Anabolske steroider
  • Anden sygdom i de hormonproducerende kirtler


Brystudviklingen skal være af et vis omfang, før vi kan anbefale en operation for gynækomasti. Da brystudviklingen består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, anbefaler vi, at overvægtige patienter forsøger at tabe sig, inden man eventuelt overvejer et kirurgisk indgreb for gynækomasti.

Forberedelse til operationen

Ved forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger af plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er ligeledes vigtigt at fortælle din plastikkirurg, om du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har sygdomme og lidelser.

På dagen for din operation for gynækomasti er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din brystreduktion. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen.

Nedenfor kan du læse de komplikationer, der kan ses ved en operation for gynækomasti:

  • Asymmetri. Ofte ses der en ganske udtalt asymmetri i udgangspunktet. Efter operationen vil brysterne være mere ens, men de kan aldrig blive helt identiske.
  • Føleforstyrrelser: Efter en operation for gynækomasti er der ofte føle­forstyrrelser i operationsområdet, eventuelt med nedsat følesans i brystvorten. Føleforstyrrelserne forsvinder ofte efter 3–6 måneder, men hos enkelte kan det være permanent.
  • Arrene efter en operation for gynækomasti vil typisk være røde og hævede, men dette fortager sig over en periode på 6–12 måneder. Arrene vil med tiden blive smalle og lyse, men hos enkelte kan arrene blive brede og mørkt pigmenterede.
  • I sjældne tilfælde (under 1%) kan der efter en operation for gynækomasti opstå en blødning. Dette kan kræve en ny operation. Efterblødning giver ofte misfarvning i ugerne efter, men ødelægger ikke det endelige resultat.
  • Ved al kirurgi kan der komme infektion, og selv om dette er sjældent i forbindelse med brystformindskende kirurgi (under 1%), kan det dog forekomme efter en operation for gynækomasti. Det kræver behandling med antibiotika.
  • Vævsdød efter en operation for gynækomasti er sjældent, men det kan forekomme ved operationer, hvor der fjernes hud, og brystvorten flyttes. Vævsdød betyder, at huden mister sin blodforsyning og dør. Drejer det sig om overfladiske dele af huden, kan det ofte hele ved god sårpleje, men er der tale om dybere vævsskade, skal man opereres (under 1%).
  • Der kan opstå væskeansamlinger i operationsområdet. Dette kan vi evt. fjerne i ambulatoriet ved udtømning med en nål. Oftest forsvinder det dog af sig selv igen.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Operationen varer ca. 1 time. Der laves to små snit ved hvert bryst (op til 5 mm lange). Området, der skal suges, fyldes med en væske, der indeholder lokal­bedøvelse og adrenalin­, som får blod­karrene til at trække sig sammen­. Der bliver suget en passende mængde fedtvæv og en smule af kirtelvævet­ ud. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning, og du får en stram komprimerende forbinding på.

Operationen varer ca. 1,5 time og foregår oftest i fuld bedøvelse. Fedt­sugningen forløber som ovenfor beskrevet. Herefter­ laver plastikkirurgen et snit langs underkanten af brystvorten, hvorigennem kirtelvævet fjernes. Der efterlades en smule kirtelvæv direkte under brystvorten. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning, og du får en stram komprimerende forbinding på.

Operationen varer ca. 2 timer og foregår altid i fuld bedøvelse. Selve teknikken afhænger af mængden af løs hud, der skal fjernes. Kirtelvævet fjernes, brystvorterne løftes, ­hvis nødvendigt, og den overskydende hud skæres væk. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning, og du får en stram komprimerende forbinding på. Du kan ikke selv køre bil, så tag gerne en ledsager med. 

I tilfælde af fuld bedøvelse vil man som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen. Har man derimod været i lokalbedøvelse, vil man typisk være klar til at tage hjem ca. 1 time efter operationen.

Der kan være lette smerte, som kan behandles med smertestillende medicin. Du kan se hævelse og misfarvning af området i de første 2-4 uger efter din operation for gynækomasti.

Vi anbefaler, at du benytter den komprimerende forbinding dag og nat i 6 uger. Du må tage den af i forbindelse med bad, og når den skal vaskes. Denne forbinding udleveres i klinikken på operationsdagen.

Du tilbydes en kontrol ca. 2 uger efter din operation for gynækomasti, hvor eventuelle tråde fjernes. 3-6 måneder efter operationen kommer du i klinikken til kontrol og til optagelse af efterbilleder.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om gynækomasti igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en operation for gynækomasti. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en operation for gynækomasti. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.