Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Ansigtsløft

Øreoperation

En øreoperation dækker over stritører, formindskelse af øreflipper samt korrektion af øreflippen, hvis man har haft såkaldte stretchers i eller har brugt tunge øreringe gennem mange år.

 

En stritøreoperation udføres oftest i lokalbedøvelse, hvor man laver et lille snit bag øret og svækker brusken, der stritter ud fra hovedet. Herved foldes øret ind mod hovedet. Nogle gange fjerner man også lidt brusk i selve øreskålen. Øreflipperne opereres ved, at man fjerner noget af det overskydende væv og herefter samler sårene helt præcist og syr det nøje sammen. Det er vigtigt at vide, at resultatet varierer fra person til person, da ører er meget forskellige. Læs mere om øreoperation her på siden.

Øreoperation

Fra 10.000,- eller 499,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Typisk i lokalbedøvelse

Tid på klinikken

1 time

Operationstid

Ca. 1 time

Efterforløb

1-2 uger

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Øreoperation
før- og efterbilleder

Manden på billedet har fået foretaget en stritøreoperation her på Lift Clinic i lokalbedøvelse. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Operationen

En øreoperation tager typisk 1 time. Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Herefter lægges et lille snit bag øret. Brusken løsnes fra hud og svækkes, så øret lægger sig ind mod hovedet. Nogle gange sætter plastikkirurgen nogle enkelte sytråde for at holde brusken på plads. Såret bag øret syes herefter pænt sammen.

 

Du får en speciel hovedbandage på, som skal blive siddende indtil din første kontrol, som er 7 dage efter operationen. Herefter skal du bruge hue, pandebånd eller lignende om natten i 14 dage.

Arkorrektion

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Rikke May Lift Clinic

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Forundersøgelse

Til forundersøgelsen undersøger din plastikkirurg dig, og sammen planlægger I den bedste løsning til dig. Vi anbefaler, at du læser denne side om øreoperation igennem før forundersøgelsen og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem.

Ved forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger af plastikkirurgen. Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er også vigtigt at fortælle din plastikkirurg, om du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har andre sygdomme eller lidelser.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Til forundersøgelsen vil du blive grundigt informeret om indgrebet, det forventede forløb efter indgrebet samt mulige bivirkninger og komplikationer ved en øreoperation.

Forberedelse til operationen

Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

På operationsdagen for din øreoperation er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din øreoperation. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en øreoperation. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din øreoperation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din øreoperation for at mindske risikoen for disse komplikationer.

Der er en lille risiko for, at ørerne folder sig ud igen, hvis brusken er kraftigere end vurderet. Under 1% får infektion eller en behandlingskrævende blodansamling efter en øreoperation. Såret kan springe op, og dette kræver en ny operation, hvor plastikkirurgen syr det pænt sammen.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

En øreoperation tager typisk 1 time. Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Herefter lægges et lille snit bag øret. Brusken løsnes fra hud og svækkes, så øret lægger sig ind mod hovedet. Nogle gange sætter plastikkirurgen nogle enkelte sytråde for at holde brusken på plads. Såret bag øret syes herefter pænt sammen.

Bandagen, som du får på efter din øreoperation, skal sidde ca. 1 uge. Herefter skal du, i nogle tilfælde, bruge hue, pandebånd eller lignende om natten i 14 dage.

Du kan ikke selv køre bil efter din øreoperation, så tag gerne en ledsager med. 

Den første kontrol er efter 7 dage. Her fjernes hovedbandagen samt tråden, som du er syet med. Du vil derudover få yderligere information om det videre forløb. Til din afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 3-6 måneder efter operationen gennemgås forløbet, og der tages efterbilleder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om en øreoperation igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en øreoperation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en øreoperation. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.