Når du overvejer en brystforstørrende operation (BFO), er valget af klinik en stor beslutning. Det handler ikke kun om det endelige resultat, men i høj grad også om din tryghed og sikkerhed under hele forløbet.
Hos Lift Clinic vægter vi den personlige kontakt, høj faglighed og tryghed højt. Her har vi samlet fem årsager til, hvorfor Lift Clinic er førende inden for brystforstørrende operationer i Danmark.
1. Over 500 patienter giver os top-karakterer på Trustpilot
Det bedste kvalitetsstempel kommer altid fra dem, der allerede har været igennem forløbet. På Trustpilot har over 500 patienter givet os en score på 4,9 ud af 5 stjerner.
Den samme høje tilfredshed går igen på Google, hvor vores klinikker i både København og Aarhus begge ligger helt i top med en score på over 4,9 ud af 5.
Vi ved, at ikke to operationer eller patienter er ens, men vi er utrolig stolte af, at vores patienter i så overvældende grad giver os topkarakterer, når de vurderer deres forløb hos os.
2. Vi har foretaget adskillige brystforstørrende operationer
Erfaring giver tryghed. Vores kirurgiske team har gennem årene udført adskillige brystforstørrende operationer og har derigennem opbygget en høj faglighed.
Vores store erfaring tæller over 1.500 brystforstørrende operationer på tværs af vores klinikker. Som Danmarks største udbyder af Motiva-implantater har vi oparbejdet en dybdegående erfaring, hvilket er din garanti for et smukt og holdbart resultat.
3. Vi oplærer og uddanner andre kirurger i Skandinavien
Vi nøjes ikke med at udføre operationer; vi bruger også vores erfaring til at uddanne andre i branchen.
Gennem Motiva MasterClass, der afholdes i samarbejde med Motiva, afholdes der løbende workshops og foredrag, hvor vi oplærer andre skandinaviske plastikkirurger i de nyeste teknikker inden for brystforstørrelse med Motiva-implantater.
Erfarne speciallæger bag klinikken
Når du bliver opereret hos Lift Clinic, er du altid i trygge hænder hænder hos en erfaren speciallæge i plastikkirurgi. Vores kirurgiske team har alle mange års erfaring fra både store offentlige hospitaler og den private sektor, og de bidrager aktivt til uddannelse og forskning:
- Christian Sneistrup: Medejer og medgrundlægger af klinikken med en fortid som overlæge. Han har 15 års med kosmetisk kirurgi og står for oplæring af skandinaviske plastikkirurger i at udføre brystforstørrende operationer med Motiva-implantater gennem Motiva MasterClass.
- Jens Bengaard: Medejer og medgrundlægger af klinikken med en baggrund som overlæge. Jens har 19 års erfaring med plastikkirurgi fra kosmetiske klinikker i Danmark. Han står ligeledes for oplæring af skandinaviske plastikkirurger i brystforstørrelser med Motiva-implantater og har derudover undervist kommende plastikkirurger i kirurgiske teknikker på Aarhus Universitetshospital.
- Kristina Asdahl: Speciallæge med stor erfaring inden for plastikkirurgi. Hun har i en årrække undervist medicinstuderende i anatomi og har tidligere undervist læger i plastikkirurgi.
- Bo Jønsson: En højt respekteret kosmetisk kirurg med mere end 25 års erfaring. Bo er medforfatter til bogen “Plastikkirurgi – en guide” og har skrevet afsnittet om kosmetisk kirurgi i lærebogen for medicinstuderende.
- Kasper von Rosen: Kasper har opbygget en solid erfaring inden for plastikkirurgi, herunder brystforstørrelser, brystløft, brystreduktioner samt hudreduktioner. Han er kendt for at skabe trygge og tillidsfulde forløb for sine patienter og give en grundig og ærlig vejledning.
- Jacob Juel: Speciallæge i plastikkirurgi og sideløbende ansat som forsker ved Plastikkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor han har udgivet over 40 videnskabelige artikler. Han har desuden stor erfaring med undervisning i kirurgiske teknikker.
Rolige rammer og professionel omsorg
En kosmetisk operation kan for nogle være forbundet med mange bekymringer, og derfor betyder omgivelserne meget. Vi har indrettet Lift Clinic i lyse og indbydende lokaler, der er designet til at give ro.
Men vigtigst af alt er vores personale. Du vil blive mødt af et smilende, omsorgsfuldt og professionelt team både før, under og efter din operation, så du føler dig godt tilpas og velinformeret hele vejen igennem.
Og så er du selvfølgelig dækket af vores 8-årige tryghedsgaranti på din BFO, så du kan føle dig fuldstændig tryg – også i årene efter din operation.
Er du interesseret i at høre mere?
Hvis du overvejer en brystforstørrende operation, er du altid velkommen til at booke en uforpligtende forundersøgelse hos os.
Her sidder en af vores erfarne speciallæger klar til at lytte til dine ønsker, svare på dine spørgsmål og vurdere, hvad der vil være den bedste løsning for netop dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Lift Clinic.

