Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Ansigtsløft

Lift Clinic i København

På vores klinik i København tilbyder vi en bred vifte af plastikkirurgiske og kosmetiske behandlinger. Vores fine nybyggede klinik er beliggende centralt i Nordhavn – tæt på havn og et pulserende byliv og blot få minutters gågang fra Nordhavn Metro.

 

På Lift Clinic har vi mere end 20 års erfaring, og vi tilpasser enhver behandling individuelt. Det er din garanti for et naturligt og æstetisk resultat, der harmonerer med dine forventninger. Tryk på nedenstående tags for at læse mere om de forskellige behandlinger, som vi tilbyder i vores klinik i København.

 

Vi tilbyder gratis forundersøgelser i vores klinik i København t.o.m. d. 31. december 2024.

Lift Clinic / København

Telefontider

Man-tor: kl. 9-16
Fre: kl. 9-14

Åbningstider

Man-tor: kl. 9-17
Fre: kl. 9-15
Lør: 10-15

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Rikke May Lift Clinic
Christian Sneistrup Lift Clinic

Plastikkirurg
Christian Sneistrup

Klinikker: København / Aarhus C. 

Christian blev uddannet speciallæge i plastikkirurgi i 2011 og er en af landets førende kosmetiske kirurger med solid erfaring inden for bryst-, ansigts- og kropskirurgi. Han er kendt for sin høje faglighed, æstetiske og naturlige resultater samt for at møde sine patienter med empati og forståelse. Det er utrolig vigtigt for Christian, at man føler sig tryg gennem hele sit forløb.

 

Han har udgivet flere artikler i internationale tidsskrifter, undervist på Københavns og Oslo Universitet og oplærer desuden plastikkirurger fra Skandinavien i at foretage brystforstørrende operationer med Motiva implantater.

 

Christian grundlagde Lift Clinic tilbage i 2021 sammen med plastikkirurg Jens Bengaard. Han har tidligere arbejdet som overlæge på Rikshopitalet i Oslo med rekonstruktioner og sidenhen som kosmetisk kirurg på Aleris-Hamlet, AK Nygart og Roskilde Privathospital.

Plastikkirurg
Tina Tos

Klinikker: København

Tina Tos har mere end 16 års erfaring som speciallæge i plastikkirurgi og er en højt respekteret kosmetisk kirurg, som vi er utrolig heldige at have her på Lift Clinic. Tina besidder en solid erfaring inden for bl.a. brystkirurgi, maveplastikker, fedtsugninger, fedttransplantationer og mommy makeovers. Tina er kendt for sin høje faglighed, sit rolige væsen og for at skabe smukke resultater, der vidner om kirurgisk præcision, æstetisk sans og et øje for detaljen. Hun prioriterer at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor man som patient føler sig støttet og lyttet til gennem hele sit forløb.

 

Når hun ikke er hos Lift Clinic, så er hun overlæge på Herlev Universitetshospital, hvor hun bl.a. er specialiseret inden for mikrokirurgi og brystrekonstruktioner. Tina har tidligere arbejdet som kosmetisk kirurg på Søernes Privathospital og Estetikcentrum i Malmø. Hun er en eftertragtet foredragsholder, hun underviser kommende plastikkirurger og så har hun publiceret i adskillige videnskabelige medicinske tidsskrifter både i Skandinavien og internationalt.

Tina Tos plastikkirurg
Dogu plastikkirurg

Plastikkirurg
Dogu Aydin

Klinikker: København

Dogu Aydin er uddannet speciallæge i plastikkirurgi og har stor erfaring med en bred vifte af plastikkirurgiske operationer. Dette omfatter bl.a. brystløft, brystforstørrende operationer, mommy makeovers, fedttransplantationer, maveplastikker og fedtsugninger.

 

Dogu er dedikeret til at møde sine patienter i øjenhøjde, få en realistisk forventningsafstemning og skabe naturlige og harmoniske resultater.

 

Når han ikke er hos Lift Clinic, er han speciallæge på Rigshospitalets Plastikkirurgiske afdeling, hvor han primært beskæftiger sig med brystrekonstruktioner, fedttransplantationer samt korrektion af ansigtsmisdannelser hos børn. Han har desuden publiceret flere videnskabelige artikler i både danske og udenlandske tidsskrifter og uddanner sig løbende ved deltagelse i kongresser i udlandet.

Hudlæge
Jakob Nielsen

Klinikker: København

Jakob blev speciallæge i dermatologi i 2014 og har en ph.d. i medicin fra Aarhus Universitet fra 2007. Med omfattende erfaring inden for behandling af hudsygdomme har han arbejdet både på Aarhus og Odense Universitetshospitaler samt i privat praksis. Jakob har forsket både i Danmark og USA og har publiceret over 30 videnskabelige artikler. Han har desuden flere års erfaring fra lægemiddelindustrien.

 

De seneste fire år har Jakob fokuseret på kosmetiske behandlinger, og han underviser i teknikker inden for laserbehandlinger og andre kosmetiske procedurer. Han holder sig løbende opdateret på de nyeste fremskridt inden for kosmetisk dermatologi gennem deltagelse i internationale kongresser og efteruddannelsesprogrammer.

 

I klinikken tilbyder Jakob behandling med CO2-laser og semi-permanente fillers samt dermatologiske konsultationer for hudsygdomme som akne, rosacea og perioral dermatitis. Hans tilgang fokuserer på at sikre, at alle behandlinger er både sikre og effektive, og samtidig skaber smukke, naturlige resultater. 

Hudlæge Jakob Nielsen
Henrik Preisler

Anæstesilæge
Henrik Preisler

Klinikker: København / Aarhus C.

Henrik er uddannet speciallæge i anæstesi fra Rigshospitalet Universitetshospital i 2013. Han har været overlæge på Rigshospitalet, Adeas Privathospital, Søernes Privathospital, AK Nygart, VonSperling kirurgi siden 2013 med stor erfaring inden for intensivmedicin- og behandling samt stor erfaring med anæstesi til alle former for kirurgi.

 

Han har tidligere været Medical director i Iqarus/ International SOS i Dubai. Han har mere end 20 års erfaring ved Det Danske Forsvar som militærlæge hos bl.a. ESK 722 Search And Rescue i 7 år, hos Jægerkorpset i 3 år med udsendelser til Afghanistan og Mali samt dykkerlæge i Søværnet. Er nu tilknyttet Intensive Care Air Transportation Team i Aalborg samt det danske traume/kirurghold for det Danske Forsvars Felthospital. Derudover stor erfaring som ekspeditionslæge til bl.a. Alperne, Atlasbjergene, Himalaya, Sinaiørkenen, Afrika, Grønland m.m.

Klinikchef
Annette Streuli

Klinikker: København

Annette har i sit virke som klinikchef ansvar for den daglige drift af vores klinik i København. Hun har en solid erfaring med ledelse og personaleansvar og har tidligere arbejdet 5 år som afdelingsleder hos AK Nygart, hvor hun havde ansvar for drift og personaleledelse. Annette er uddannet sygeplejerske fra Storstrømmens Sygeplejeskole i 2000. I 2011 udvidede hun sine kompetencer og uddannede sig til anæstesisygeplejerske fra Region Sjælland Sygehus Syd.

 

Hun har altid næret en stor interesse for den plastikkirurgiske branche og brænder for at være med til at give vores kunder en fantastisk oplevelse, hvor tryghed og høj kvalitet er i fokus.

Annette
Lena kosmetisk sygeplejerske

Kosmetisk sygeplejerske
Lena Larsen

Klinikker: København

Lena har mange års erfaring som kosmetisk sygeplejerske og besidder en solid faglig ballast. Hun er kendt for at skabe æstetiske og naturlige resultater samt for at møde sine kunder med empati og forståelse. Du kan således være helt tryg ved, at dine ønsker bliver hørt.

Hun er dedikeret til at hjælpe mennesker med at føle sig som den bedste udgave af sig selv. Det er essentielt for Lena at være ærlig og realistisk, få en god forventningsafstemning og skabe trygge og nærværende forløb. Med baggrund i hendes mange års erfaring skræddersyr hun en behandlingsplan, der imødekommer dine unikke behov.

Lena har tidligere arbejdet som kosmetisk sygeplejerske hos Cosmo, AK Nygart og Retouch Clinic. Hun nærer en stor passion for sit fag holder sig opdateret med den seneste viden og de nyeste teknikker ved løbende at deltage i konferencer og kurser.

Opvågningssygeplejerske
Kristina Møller Madsen

Klinikker: København

Kristina blev uddannet sygeplejerske fra Herlev Sygeplejeskole i 1999. I sit virke som opvågningssygeplejerske på Lift Clinic er hendes fornemmeste opgave at tage kærligt hånd om vores patienter både før og efter deres operation.

 

Det er utrolig vigtigt for Kristina, at man som patient føler sig tryg og velinformeret gennem hele sit forløb. Hun stræber altid efter at skabe en rolig og hyggelig atmosfære og følger sine patienter helt til dørs ved at informere grundigt om, hvordan man skal forholde sig i efterforløbet.

 

Med hendes mange års erfaring som opvågningssygeplejerske inden for kosmetisk kirurgi samt erfaring som traumesygeplejerske og kardiologisk sygeplejerske har Kristina en bred faglig baggrund, der sikrer, at vores patienter får den bedst mulige pleje og omsorg.

Kristina sygeplejerske
Anne-Kathrine

Digital Marketing Manager
Anne-Kathrine Utzon

Klinikker: København / Aarhus C. / Esbjerg

Anne-Kathrine er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen i København. 

 

Hun har 10 års erfaring inden for digital marketing, web, sociale medier og branding, og hun nærer en stor interesse for den kosmetiske verden. Hun har tidligere arbejdet inden for ejendomsbranchen, for Roskilde Privathospital og som freelancer. 

Sekretær
Stine Michelsen

Klinikker: København

Stine er en af de første personer, du møder, når du træder ind i vores klinik i hjertet af København. Hendes altid glade, smilende og imødekommende væsen afspejler sig i hendes hjertelige og nærværende måde at modtage vores patienter på.

 

Du finder hende også klar ved telefonen og på mail, parat til at besvare dine spørgsmål og assistere med at booke en tid. Stine lægger stor vægt på at levere en enestående service og stræber altid efter, at man føler sig set, hørt og hjulpet, fra det øjeblik man træder ind ad døren, til man forlader klinikken igen.

 

Med over et årti i den kosmetiske branche bringer Stine en solid erfaring og en stor passion for faget. Hun har tidligere arbejdet hos AK Nygart og Retouch Clinic.

Stine Lift Clinic

Lift Clinic i København

Nedenfor kan du læse mere om de 6 mest populære kosmetiske operationer.

Brystforstørrelse i København

Drømmer du om at få mere fylde i dine bryster, så er en brystforstørrelse med implantater en mulighed. Foruden at få større bryster, så kan man også ændre formen på brysterne, hvis man fx ønsker mere fylde opadtil og dermed mere kavalergang. Det er desuden muligt at skabe mere symmetri, hvis ens bryster ikke har den samme størrelse.

På Lift Clinic i København kan du få en brystforstørrende operation med implantater af en af vores erfarne plastikkirurger. Brystimplantater kommer i mange former og størrelser. Når vores plastikkirurger vejleder om valg af implantater, så kigger de altid på det anatomiske udgangspunkt og sætter sig godt ind i, hvad man har af ønsker til slutresultatet. På Lift Clinic har vi mere end 20 års erfaring med at foretage brystforstørrelser, og vi er specialiseret i at skabe harmoniske og naturlige resultater. 

Vi benytter udelukkende implantater i høj kvalitet, og vi tilstræber altid en personlig kontakt med vores patienter, så man føler sig tryg, hørt og set igennem hele sit forløb. Vi anvender derudover en speciel teknik for indførsel af implantatet, så arret efter en brystforstørrelse bliver så diskret og lille som muligt og ofte kun 3 cm. langt – hvor det normalt er 5-7 cm.

Brystløft i København

Det er naturligt, at huden mister sin elasticitet, og at brysterne begynder at synke med alderen. Hængebryster kan også opstå efter graviditet og amning eller som følge af et stort vægttab. Hvis du føler dig kosmetisk generet af hængende bryster, så er et brystløft en mulighed for dig.

På Lift Clinic i København tilbyder vi brystløft udført af erfarne plastikkirurger. Brystløft er en kirurgisk procedure, hvor brystet løftes tilbage til dets oprindelige position. Det er også muligt at forme brystet, så man får en smukkere form på brystet. Efter et brystløft vil brystet ofte virke større, da brystets volumen bliver samlet højere oppe på brystkassen.

Omfanget af hæng på brystet afgør, om der skal udføres et lille eller et stort brystløft, hvilket vil blive vurderet til forundersøgelsen. Hvis du har slappe bryster og samtidig ønsker mere fyldighed øverst i brystet, så kan det være en mulighed at kombinere dit brystløft med en brystforstørrelse med implantater.

Ansigtsløft i København

Overvejer du et ansigtsløft? Et ansigtsløft er for dig, der ønsker en reduktion af synlige alderstegn i ansigtet. Når vi ældes, taber huden sin elasticitet, hvilket resulterer i, at huden bliver mere slap og rynket. Furerne ved mundvigen fordybes, og der kan opstå løs hud på halsen. Over tid dannes der som oftest også en fold i huden på kæberanden, ofte omtalt som “hamsterposer”.

Et ansigtsløft kan være en mulighed for dig, hvis du ønsker at få dit yngre udseende tilbage. Med et ansigtsløft kan man bl.a. rette kæbelinjen, fjerne hamsterposer og stramme huden op på halsen for at eliminere eventuelle tegn på en kalkunhage.

Det er muligt at få et ansigtsløft på Lift Clinic i København. Operationen udføres altid af en erfaren plastikkirurg, og vi skræddersyr hver behandling individuelt og opretholder høje standarder for kvalitet, sikkerhed og tryghed. Dette sikrer dig et smukt, harmonisk og naturligt resultat. 

Udskiftning af implantater i København

Der kan være flere grunde til, at man vælger at få udskiftet sine brystimplantater. I nogle tilfælde er det en nødvendighed grundet komplikationer som kapseldannelse eller lækage. I andre tilfælde er det motiveret af æstetiske faktorer. Den mest almindelige årsag til en udskiftning af implantater er ønsket om en anden størrelse på brystet. I de fleste tilfælde vil det være ønsket om større bryster. Det kan også være ønsket om en anden form på brystet som fx mere fylde opadtil. Her vil der være tale om at få implantater med en højere profil, som altså giver mere strut på brystet. Det kan også være, at man ønsker en udskiftning af implantater for at få et mere naturligt og diskret look. 

Har du brystimplantater, så anbefaler vi, at du bliver undersøgt hos en plastikkirurg, når implantaterne er ved at være 10 år gamle. Man bør tilmed blive undersøgt, hvis man oplever, at brystet ændrer form, hæver op, bliver hårdt eller deformt. Eller hvis man oplever en stikkende eller brændende fornemmelse i brystet, eller hvis man får hævede lymfeknuder.

På Lift Clinic i København kan du få foretaget en udskiftning af implantater hos en af vores erfarne plastikkirurger. Vi vægter høj kvalitet, sikkerhed og en personlig dialog, så du føler dig tryg igennem hele dit forløb.

Mommy makeover i København

En mommy makeover operation er til dig, der er kosmetisk generet af de kropslige forandringer, der er opstået efter en eller flere graviditeter eller et stort vægttab. Det er helt naturligt, at kroppen ændrer sig efter graviditet eller større vægttab, men for nogle vil de ændringer bevirke, at man har svært ved at genkende sig selv i spejlet. For nogle vil det medføre en lavere selvtillid.

Det kan være, at du er generet af løs hud på maven, hængende bryster eller at du har mistet den fylde, som du tidligere havde i brystet. Er det tilfældet, så kan en mommy makeover være en mulighed for dig. En mommy makeover er en kombination af en brystoperation og en maveplastik med en eventuelt sammensyning af mavemusklerne. I nogle tilfælde vil man også anbefale en fedtsugning. En mommy makeover kan sammensættes på mange måder, og det er altid en individuel vurdering hvilken kombination af indgreb, der skal til for at opnå det ønskede resultat.

På Lift Clinic i København kan du få en mommy makeover, og vi tilpasser operationen til din krop og dine ønsker. Operationen udføres altid af en meget erfaren plastikkirurg, og vi prioriterer høj kvalitet, sikkerhed samt en personlig dialog med vores patienter, så man føler sig tryg, set og velinformeret.

Fedtsugning i København

Har du et eller fedtdepoter på kroppen, som du er ked af, om som du ikke har kunne komme af med ved hjælp af sund kost og motion? Så er en fedtsugning måske det rigtige for dig. 

En fedtsugning er et kirurgisk indgreb, hvor man via små kanyler suger fedt ud af kroppen i et eller flere områder, hvor man har overskydende fedtvæv. Man kan på den måde komme genstridige fedtdepoter til livs, som kan være svære og i nogle tilfælde umulige at slippe af med på naturlig vis. Ved en fedtsugning fjernes fedtcellerne permanent, men livsstil og kostvaner kan gøre, at man kan tage på i vægt igen. En fedtsugning kan både foretages i lokalbedøvelse og i fuld bedøvelse, hvilket aftales til forundersøgelsen.

Ønsker du en fedtsugning i København, så er det muligt at få foretaget operationen på vores nye klinik i Nordhavn. Vi har mange års erfaring med at udføre fedtsugninger på både kvinder og mænd. Vi prioriterer høj kvalitet, sikkerhed, tryghed og en personlig kontakt med vores patienter. Det er din garanti for et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.