Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

04/03/2026

Ponytail Lift – naturligt løft uden synlige ar

Forfatter: Bo Jønsson, kosmetisk kirurg.

Bo Jønsson plastikkirurg


Er du generet af slap og rynket hud i panden, sunkne øjenbryn, løs hud på de øvre øjenlåg eller rynker omkring øjnene? Så kan et Ponytail Lift være løsningen for dig. Denne avancerede kikkertteknik giver et naturligt løft af pande og øjenbryn uden synlige ar, og vi er stolte af at tilbyde denne innovative metode i København.

Betegnelsen “ponytail” refererer til det look, man opnår ved at trække håret tilbage i en hestehale. Under et Ponytail Lift opstrammes huden på panden og ved tindingerne, hvilket løfter øjenbrynene. Som følge heraf glattes rynkerne i panden og over næseryggen ud – både de lodrette og vandrette.

Naturligt løft uden synlige ar

Operationen udføres med brug af banebrydende kikkertteknologi, hvilket resulterer i, at der ikke efterlades synlige ar, i modsætning til traditionelle metoder til pande- eller øjenbrynsløft. I visse tilfælde kan et Ponytail Lift kombineres med et ansigtsløft eller en øjenlågsoperation for at opnå endnu bedre resultater.

Effekten af et Ponytail Lift er ikke permanent, da kroppens naturlige aldring fortsætter med tiden. Hvor længe resultatet holder, varierer fra person til person og afhænger af faktorer som arvelighed, rygning, solpåvirkning samt hudens og bindevævets kvalitet og elasticitet. I optimale tilfælde kan effekten vare op til 8-10 år.

Sådan foregår operationen

Indgrebet udføres gennem 3-5 små huller i hårbunden ved hjælp af kikkertmetoden, hvilket gør det muligt at skabe et smukt og naturligt resultat uden synlige ar.

Under proceduren løftes øjenbrynene opad, hvilket forhindrer det “overraskede” udtryk, der nogle gange ses efter traditionelt øjenbryns- eller pandeløft. Operationen udføres under fuld bedøvelse, og du vil typisk være klar til at tage hjem 2-3 timer efter indgrebet.

Ønsker at du høre mere om dine muligheder for et Ponytail Lift her hos Lift Clinic? Så book en forundersøgelse i dag. 

Lift Clinic Aarhus

Om Lift Clinic

På Lift Clinic er vi specialister i kosmetiske og plastikkirurgiske behandlinger. Vi lægger vægt på den personlige kontakt og prioriterer høj kvalitet, sikkerhed og tryghed. Lift Clinic blev etableret i 2020 af to af Danmarks førende kosmetiske plastikkirurger, Christian Sneistrup og Jens Bengaard.