Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

01/05/2025

Derfor bruger man ikke længere saltvandsimplantater

Forfatter: Kasper von Rosen, kosmetisk kirurg.

Saltvandsimplantater var tidligere en udbredt mulighed ved brystforstørrelser, men er i dag erstattet af silikoneimplantater – og med god grund. Læs med her og find ud af hvorfor. 

lift clinic

Hvorfor er saltvandsimplantater udfaset?

Saltvandsimplantater består af en silikoneskal, som fyldes med steril saltvandsopløsning under operationen. Tidligere gav denne metode kirurger mulighed for at justere volumen under indgrebet, hvilket blev betragtet som en fordel på daværende tidspunkt. I dag er saltvandsimplantater dog stort set udfaset – både i Danmark og internationalt – da silikoneimplantater har overtaget på grund af deres forbedrede kvalitet, holdbarhed og mere naturlige udseende og følelse.

Der er flere årsager til, at saltvandsimplantater ikke længere anvendes:

  • Mindre naturligt resultat: Saltvandsimplantater kan føles hårdere og mere kunstige sammenlignet med moderne silikoneimplantater, hvilket kan påvirke både udseende og følelse negativt.
  • Risiko for foldning: Særligt hos slanke patienter eller dem med tyndt brystvæv kan saltvandsimplantater give anledning til små folder eller rynkedannelser i huden.
  • Kortere holdbarhed: Hos aktive kvinder er der øget risiko for, at implantatet mister sin form og fylde hurtigere, hvilket kan føre til behov for tidligere udskiftning.

Silikoneimplantater – det foretrukne valg i dag

Silikoneimplantater består af en silikoneskal, der er fyldt med en blød, sammenhængende silikonegelé, som er udviklet til at efterligne følelsen af naturligt brystvæv. Det giver et mere realistisk og behageligt resultat – både i udseende og bevægelse –og anses i dag som det klart bedste og mest anvendte valg.

  • Naturligt look og følelse: Implantaterne efterligner brystets naturlige form, konsistens og bevægelse, hvilket giver et æstetisk og harmonisk resultat.
  • Lang holdbarhed: Silikoneimplantater bevarer deres form og volumen i mange år, hvilket mindsker behovet for udskiftning.
  • Sikkerhed: Skulle der opstå brud, forbliver silikonen inde i implantatet takket være den sammenhængende gelé, hvilket reducerer risikoen for komplikationer.

Hos Lift Clinic anvender vi udelukkende silikoneimplantater af højeste kvalitet. Ved forundersøgelsen laver vi en 3D-simulering, som giver dig en realistisk visualisering af det forventede resultat. Du får også mulighed for at mærke forskellige implantattyper og – i tæt dialog med vores kirurg – finde frem til den løsning, der passer bedst til dine ønsker og din krops proportioner.

For dem, der ønsker et alternativ til implantater, tilbyder vi også brystforstørrelse med eget fedt. Denne metode giver et mere naturligt og diskret resultat uden anvendelse af fremmedlegemer. Det er dog ikke alle, der egner sig til fedttransplantation, og derfor foretages en individuel vurdering ved forundersøgelsen.

Lift Clinic Aarhus

Om Lift Clinic

På Lift Clinic er vi specialister i kosmetiske og plastikkirurgiske behandlinger. Vi lægger vægt på den personlige kontakt og prioriterer høj kvalitet, sikkerhed og tryghed. Lift Clinic blev etableret i 2020 af to af Danmarks førende kosmetiske plastikkirurger, Christian Sneistrup og Jens Bengaard.