Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Lift Clinic plastikkirurgi

Armplastik

En armplastik er til dig, der er kosmetisk og/eller fysisk generet af løs hud på armene. Mange med overskydende hud på armene er generet af folder i huden, der kan sætte sig i klemme i tøjet. Nogle vil desuden opleve sår og hudproblemer på indersiden af armene og være hæmmet i forbindelse med sport og motion.

 

En armplastik har således både en kosmetisk og en fysisk gevinst. Ved en armplastik reducerer man mængden af løs hud på armene, hvilket giver en slankere arm. Læs mere om armplastik her på siden.

Armplastik pris

Fra 42.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2-3 timer efter operationen

Operationstid

2-3 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Armplastik
før- og efterbilleder

Patienten har fået foretaget en armplastik i fuld bedøvelse her på Lift Clinic. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Holdbarheden af en armplastik

Resultatet af armplastik holder som oftest i mange år, men i takt med at man bliver ældre, vil ens eget eget væv kunne strække sig igen. Bemærk, at holdbarheden af en armplastik varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv. Går man meget op i vægt efter en armplastik, så vil armene – lige så vel som resten af kroppen – ændrer form, hvilket vil påvirke resultatet.

Lift Clinic Aarhus

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Rikke May Lift Clinic

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Forundersøgelse

Hos Lift Clinic vil din plastikkirurg planlægge din armplastik således, at den er tilpasset lige nøjagtig dine ønsker og behov. Dine arme vil blive undersøgt og vurderet i forhold til det forventede resultat. Dine forventninger taler I også igennem, da det er vigtigt at have realistiske forventninger til slutresultatet af en armplastik.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en armplastik til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.

Hvis du efter konsultationen føler dig klar til at booke en operationstid, så er dette selvfølgelig muligt. Bemærk blot, at du ifølge loven først kan give dit samtykke til operationen og blive opereret, når du har haft 7 dages betænkningstid efter forundersøgelsen. Din forundersøgelse til en armplastik er gyldig i et halvt år.

Skyldes den løse hud på dine arme, at du har gennemgået et større vægttab? Så læs med her i blogindlægget

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl. Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er ligeledes vigtigt at fortælle din plastikkirurg, hvis du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har sygdomme eller lidelser.

På operationsdagen for din armplastik er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt, hår og arme.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din armplastik. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en armplastik. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter en armplastik. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din armplastik. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter en armplastik som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen.

Hos Lift Clinic er vores plastikkirurger meget erfarne, men der er altid en lille risiko for komplikationer ved enhver operation. Mulige komplikationerne ved en armplastik er:

  • Uskønne ar. Ardannelse er individuelt, og nogle gange kan arret blive fortykket og rødt. Dette er helt normalt i starten efter en armplastik, men arret vil modnes, blege af og til sidst være pænt og næsten ikke synligt. I nogle få tilfælde bliver arrene breddeøget på grund af det store træk i arret.
  • Risikoen for en sårinfektion efter en armplastik er på 1 %. En infektion i arret kan sædvanligvis behandles med antibiotika.
  • Blodansamling efter en armplastik, et hæmatom, ses i under 1% af tilfældene. Nogle gange er det nødvendigt med en ny operation for at stoppe denne blødning.
  • Lymfødem < 1%. En kronisk hævelse i armen grundet lymfekar, der efter operationen gør, at lymfen hobes op i armene. Dette kan tage op til 1 år og i nogle tilfælde er tilstanden permanent.
  • Asymmetri. Ofte ses der en asymmetri i udgangspunktet. Efter operationen vil armene som oftest være mere ens, men de kan aldrig blive helt identiske.
  • Hudnekrose er en tilstand, hvor dele af huden dør og efterlader et større eller mindre sår omkring arret, der kan tage lang tid om at hele op og ofte kræve 1 eller flere ekstra operationer. Dette sker i under 1% af operationerne. Det er meget vigtigt, at du ikke ryger 6 uger før og 6 uger efter din armplastik, da rygning øger risikoen for dette.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin i forbindelse med din armplastik, så står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

En armplastik foretages i fuld bedøvelse, hvilket du vil gennemgå med din plastikkirurg til forundersøgelsen. Nogle dage inden operationen modtager du en sikker e-mail med praktiske informationer, herunder faste og mødetidspunkt.

En armplastik tager mellem 2-3 timer og foregår i fuld bedøvelse. Inden operationen tages der førbilleder, og plastikkirurgen markerer det område, der skal opereres med en tusch.

Arrene går på indersiden af armen fra albuen ned til armhulen. Når operationen er overstået, kommer du over på vores opvågningsstue, hvor personalet vil passe godt på dig. Man vil som oftest være klar til at komme hjem 2-3 timer efter operationen. Du skal bruge en kompressionsbandage 6 uger efter operationen, der fremmer heling og reducerer evt. hævelse. Kompressionsbandagen får du på Lift Clinic, og det er inkluderet i operationsprisen.

Du kan ikke selv køre bil efter din armplastik, så tag gerne en ledsager med, der kan køre dig hjem. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer efter operationen. Mange synes, at det er rart at have løstsiddende tøj med til efter operationen. 

2 uger efter operationen tilbydes du en kontrol, hvor eventuelle tråde fjernes. Du vil tilmed få information om det videre forløb. 3-6 måneder efter operationen kommer du igen i klinikken til kontrol og til optagelse af efterbilleder.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om armplastik igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter forundersøgelsen er afklaret omkring at få en armplastik og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse for en armplastik er gyldig i et halvt år.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen på en armplastik. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.

Armplastik

På operaionsdagen for din armplastik

På dagen for din armplastik er det nødvendigt, at du tager et bad med grundig vask af krop, ansigt og hår. På den måde minimerer du risikoen for at få en infektion efter operationen. En armplastik foretages i fuld bedøvelse, hvilket betyder, at du skal faste inden operationen. Nogle dage inden din operation modtager du en sikker e-mail med alle praktiske informationer ift. mødetid og faste.

Når du ankommer til Lift Clinic, vil vores sekretærer tage imod dig. Herefter vil en af vores sygeplejersker ledsage dig til vores opvågningsstue. Her vil du få information om din armplastik og få forebyggende smertestillende medicin. Du vil derudover få et armbånd med dit navn og CPR-nummer samt en blød morgenkåbe for ekstra komfort. Din plastikkirurg vil herefter lave de nødvendige optegninger og tage førbilleder af dine arme, så resultatet af din armplastik efterfølgende kan vurderes. Er der dukket nogle spørgsmål op i forbindelse med din operation, så får du her rig mulighed for at stille dem. Du vil dernæst blive ført ind på operationsstuen, hvor du vil have en samtale med anæstesilægen, få lagt et drop og komme i fuld bedøvelse.

En armplastik tager typisk 2-3 timer. Efter operationen vil du komme ind på vores opvågningsstue. Her vil vores specialuddannet personale sørge for, at du har det godt og er smertedækket. Du vil ligeledes få serveret en nærende frokost og blive informeret om det videre forløb efter din armplastik. Man vil typisk være klar til at komme hjem 2-3 timer efter en armplastik. 

Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så tag gerne en ledsager med, der kan køre dig hjem. Man kan godt blive lidt utilpas, hvis man har været i fuld bedøvelse, og derfor anbefaler vi, at man ikke er alene de første 24 timer efter operationen.

Forløbet efter din armplastik

Det er vigtigt, at du holder dig i ro i tiden efter din armplastik, så din krop kan få ro til at hele. Dog skal du gå en lille runde om huset eller i stuen ca. 1 gang i timen, når du er vågen for at sikre blodcirkulationen. I de første par uger efter operationen skal du begrænse bevægelsen af dine arme. Løft ikke albuen højere op end til skuldrene og hold gerne armene tæt til kroppen. 

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen. Du skal bruge en kompressionsbandage 6 uger efter operationen, der fremmer heling og reducerer evt. hævelse. Kompressionsbandagen får du på Lift Clinic, og det er inkluderet i operationsprisen.

Efter 2-3 dage kan du gå forsigtigt i brusebad uden at vaske eller gnubbe operationssåret direkte. Tør med et rent håndklæde. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt. Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter operationen – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper. Du kan spise og drikke, som du plejer, dog skal du undgå alkohol i 2 uger og endnu vigtigere undgå rygning og e-cigaretter de første 6 uger efter operationen. Du skal vente 4-6 uger, før du laver fysisk hårdt arbejde eller dyrker sport. Derefter kan du langsomt starte op igen. Det er dog vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter.

Efter 3-6 måneder vil du begynde at kunne se det endelige resultat af din armplastik, men nogle gange tager processen længere tid. Der kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat af operationen. Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 3-6 måneder efter din armplastik, gennemgås forløbet, og der tages nye billeder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.