Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

19/09/2024

Hvad er kapseldannelse, og hvordan behandler man tilstanden?

Kapseldannelse

Forfatter: Christian Sneistrup, kosmetisk kirurg.

Ønsker man at få foretaget en brystforstørrende operation, er kapseldannelse en af de mulige komplikationer, som man efterfølgende vil kunne opleve. 

I dette blogindlæg vil plastikkirurg og medejer af Lift Clinic, Christian Sneistrup, besvare en række spørgsmål relateret til kapseldannelse. 

 

Hvad er kapseldannelse?

Kroppen opfatter et brystimplantat som et fremmedlegeme. Derfor udvikler der sig fra starten en ganske tynd kapsel, også kaldet en bindevævshinde, omkring brystimplantatet.

Dette er kroppens naturlige reaktion på et fremmedlegeme, og det har derfor ingen betydning.

Med tiden kan denne kapsel blive tykkere. Hvis kapslen bliver betydeligt tyk, anvender man begrebet ‘kapseldannelse’. Her vil man som oftest opleve gener i form af smerter og ubehag. Brystets udseende kan ligeledes ændre sig, og det kan se deformt ud og føles hårdt. 

Kapseldannelse inddeles i fire grader fra 1-4, og det er typisk først ved grad 3 eller 4, at der er behov for at behandle tilstanden. 

 

Hvad er risikoen for kapseldannelse?

Risikoen for kapseldannelse varierer afhængigt af implantattype. For Mentor-implantater er risikoen ca. 5%, mens Motiva-implantater har en lavere risiko på 0,5-1%. Ved silimed-implantater er risikoen ligeledes lav på 1%.

Efter en brystforstørrende operation øges risikoen for kapseldannelse over tid. I enkelte tilfælde kan man dog se tidlige kapseldannelser allerede et år efter operationen. 

Helt generelt er risikoen for kapseldannelse lille, og derfor er det ikke noget, man skal være synderligt bekymret for, såfemt man er godt dækket ind det sted, man vælger at få operationen.

På Lift Clinc er en 8 års tryghedsgaranti, herunder 8 års kapselgaranti, altid inkluderet i prisen, når man får foretaget en brystforstørrelse. Det er vigtigt for os, at kunne give vores patienter en tryghed i, at de er dækker godt ind, hvis der skulle opstå komplikationer senere hen. 

Kapseldannelse

 

Hvorfor får man kapseldannelse?

Man kender ikke årsagen til, hvorfor nogle kvinder lettere udvikler kapseldannelse end andre.

Der kan dog være nogle faktorer, der bidrager til udviklingen af kapseldannelse. For eksempel ved vi, at en mild brystinfektion kan øge risikoen for kapseldannelse, selvom infektionen ikke giver symptomer som feber, rødme eller hævelse.

Derudover kan udsivning af silikone medføre øget risiko for kapseldannelse. Derfor anvender vi udelukkende skærefaste implantater af høj kvalitet fra Motiva, Mentor og Silimed her på Lift Clinic. At implantaterne er skærefaste betyder, at silikonen ikke kan sive ud i kroppen, hvis der skulle gå hul på implantatet.”

 

Er kapseldannelse farligt? 

Nej, kapseldannelse er ikke en farlig tilstand, men det kan medføre ubehag, smerter og ømhed i brysterne, samt få brystet til at føles hårdere. Jo tykkere kapslen bliver, desto flere smerter vil man typisk opleve. Med tiden kan smerterne således være tiltagende, hvorved en behandling vil være nødvendig.  

Desuden kan en tyk kapsel påvirke brystets udseende og få det til at se deformt ud. Mange kvinder med udtalt kapseldannelse oplever derfor også en frustration over brystets udseende.

Det er op til den enkelte, om man ønsker at få behandlet sin kapseldannelse. Det handler i bund og grund om, hvor generet man er af tilstanden. Langt de fleste kvinder vælger at få det behandlet, hvis der er tale om grad 3 eller 4.  

 

Behandling af kapseldannelse

I tilfælde af generende kapseldannelse vil det være nødvendigt med en en operation, hvor implantaterne og kapslen fjernes kirurgisk. Her vil man anvende det gamle ar, såfremt det ligger i folden under brystet. 

Man vil i samme operation enten fjerne eller udskifte de gamle implantater, hvilket aftales til forundersøgelsen. Det er også en mulighed at fjerne implantaterne og få en fedttransplantation til brystet. Her kan man få skabt fylde i brystet og undgå kapseldannelse senere hen. 

 

Kan man få nye implantater i, hvis man har fået kapseldannelse? 

Ja, det kan man sagtens. Her vil man fjerne de gamle implantater samt kapslen, hvorefter man vil lægge nogle nye implantater ind i brystet. I sjældne tilfælde vil man vente et par måneder med at indopere de nye implantater. 

Man skal dog være opmærksom på, at risikoen for at få kapseldannelse igen er lidt højere, omkring 10%.

 

Lift Clinic Aarhus

Om Lift Clinic

På Lift Clinic er vi specialister i kosmetiske og plastikkirurgiske behandlinger. Vi lægger vægt på den personlige kontakt og prioriterer høj kvalitet, sikkerhed og tryghed. Lift Clinic blev etableret i 2020 af to af Danmarks førende kosmetiske plastikkirurger, Christian Sneistrup og Jens Bengaard.