Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere.

Gratis forundersøgelser i København. Book tid

Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid. 

Garanti på brystimplantater

Før du beslutter dig for en brystforstørrelse, er det vigtigt at se på, hvilke garantier de enkelte klinikker tilbyder. Du skal være opmærksom på, at selv om moderne implantater ofte holder i mange år, holder de ikke for evigt. Inden du får indsat et brystimplantat, skal du derfor tage med i dine overvejelser, at en eller flere udskiftningsoperationer vil komme på tale.

Brystimplantater hos Lift Clinic er omfattet af:

Garanti på brystimplantater hos Lift Clinic

På Lift Clinic anvender vi implantater fra mærkerne Mentor, Motiva og Silimed. Alle tre implantattyper er af høj kvalitet.

Mentor har med deres nuværende implantater været på markedet siden 2001. Mentor var de første, der opnåede den amerikanske sundhedsstyrelses FDA-godkendelse til kosmetisk brystforstørrelse i USA. En FDA-godkendelse stiller strenge krav om, at producenten skal kunne fremvise kliniske studier med flere end 500 kvinder på sine brystimplantater. Motiva implantaterne har været på markedet siden 2010, og selvom det er kortere tid end Mentor, så har erfaringerne været gode.

Motiva Ergonomix og Motiva Round implantater er både CE- og FDA-godkendte. Motiva Ergonomix 2 er CE-godkendt.

På Lift Clinic gør vi også brug af implantater fra Silimed, der er blandt verdens største producenter af silikoneimplantater.
Silimed har været på markedet siden 1978 og bidrager til forskning, videnskabelige studier og udvikling af teknologier i samarbejde med plastikkirurger.

Lift Clinic tilbyder den samme garanti på Mentor, Motiva og Silimed, og denne er inkluderet i prisen.

 

8 års kapselgaranti

Kapselgaranti i 8 år. Hvis der opstår operationskrævende kapseldannelse (Baker grad 3 eller 4) indenfor de første 8 år efter, at du har fået indsat implantaterne, dækker Lift Clinic udgifterne til operationen og til nye implantater. Lift Clinic dækker IKKE udgifter til en evt. MR-scanning. Såfremt der kun er operationskrævende kapseldannelse på det ene bryst, så dækker garantien ikke operation på det andet bryst. 

Ved udskiftning af implantater: Har du kapseldannelse eller tidligere haft det, så gælder kapselgarantien ikke. Til forundersøgelsen afklares det, om du har kapseldannelse.

8 års udskiftningsgaranti ved fejl i brystimplantatet

Hvis en MR-scanning bekræfter, at der er lækage på et brystimplantat inden for de første 8 år efter, du har fået indsat implantatet, så dækker Lift Clinic udgifterne til operationen og til et nyt/nye implantater, uanset om der kan påvises fejl på brystimplantatet. Lift Clinic dækker IKKE udgifter til MR-scanning. Såfremt der kun er fejl i det ene brystimplantat, så dækker garantien ikke operation på det andet bryst.

 

Ønsker du at gøre Lift Clinic ovenstående garantier gældende, skal du henvende dig til os på tlf.: +45 69 16 23 45. Dette gælder alene, hvis du har fået indsat dine brystimplantater hos Lift Clinic.

 

Producentens produkterstatningsgaranti

Fra producenternes side gives der livstidsgaranti på implantaterne. Med dette menes, at der med alle Mentor, Motiva og Silimed implantater følger en begrænset produkterstatningsgaranti, som berettiger dig til et gratis erstatnings-brystimplantat af lignende type ved bekræftet ruptur, uanset implantatets alder.

 

Du kan således ikke forvente, at et brystimplantat holder for evigt. Det gør ingen implantater, uanset hvor god kvalitet, det er. Producenten af implantaterne oplyser, at man med rimelighed kan forvente en holdbarhed på mindst 10 år, men de giver ingen garanti med hensyn til den forventede levetid.

 

Læs mere om Mentors garanti her.

Læs mere om Motivas garanti her.

Læs mere om Silimed garanti her

Bemærk at Lift Clinic IKKE indestår for producentens garanti.